Af: Nicki Skaaning (ns@bmf1.dk) d. 11/2 2021 klokken 19:02
Formel 1 prøver hele tiden at finde nye måder, hvorpå de kan gøre weekenden endnu mere interessant for alle fansene, og kunne tiltrække nye.
Det nuværende kvalifikationsformat med tre udskillelsesrunder, det har været benyttet i flere år (med undtagelse af en mislykket test for få år tilbage).
Formel 1 har ikke givet helt op endnu. Sidst kvalifikationen var oppe at vende, der blev det diskuteret, blev det skudt i sænk af Mercedes. Nu melder F1 i en pressemeddelelse, at piben har fået en anden lyd.
F1 melder ud, at der til dagens 'F1 Commission Meeting', endelig blev indgået bred enighed om, at F1 vil benytte et nyt kvalifikationsformat til nogle af 2021-sæsonens løb.
Samtidig besluttede de på mødet, at der bliver nedsat en abejdsgruppe. Formålet er, at gruppen skal udarbejde en komplet plan for et format der skal testes. Dermed er målet at det endelige format skal være klar til at blive vedtaget, inden sæsonen starter i slutningen af marts.