Det er usikkert, om Alfa Romeo fortsætter i Formel 1. Det italienske mærke har været strategisk, kommercielt og teknologisk knyttet til schweiziske Sauber siden 2018, men det kan snart være slut, rapporterer italienske
La Gazzetta Dello Sport.
Alfa Romeos fremtid i F1 afhænger nemlig af de kommende beslutninger på bestyrelsesniveau i moderselskabet, og årsagen skal findes i fusionen mellem FIAT og Peugeot.
Den 4. januar i år offentliggjorde Fiat Chrysler (FCA) og Peugeot (PSA), at fabrikkerne fortsætter under navnet Stellantis. Selskabet ejer dermed mærkerne Jeep, Alfa Romeo, Lancia, Abarth, Dodge, Ram (alle tidligere FCA) og Peugeot, Citroën, DS, Opel og Vauxhall (alle tidligere PSA).
Portugals GP 2020. Antonio Giovinazzi i Alfa Romeo.
Copyright Alfa Romeo
Fusionen kan få konsekvenser for Alfa Romeos Formel 1-team, oplyser kilder til La Gazetta dello Sport, som skriver:
"I planerne for den nye globale bilkæmpe, der vil opstå som følge af fusionen mellem FCA og PSA, vil der også være en omdefinering af sportsaktiviteterne for gruppens mærker," refererer italiens største sportsavis.
"Om det historiske mærke (Alfa Romeo, red.) forbliver i Formel 1 vil afhænge af de nye industrielle planer, der er en konsekvens af fusionen og som blev annonceret den 4. januar efter mere end et års forhandlinger."