Nico Rosberg formåede at vinde F1-verdensmesterskabet i 2016, og han har tidligere sagt, at hans mind games imod Hamilton var en af årsagerne til, at han slog sin tidligere engelske holdkammerat.
Tyskeren stoppede i Formel 1 efter han vandt verdensmesterskabet, og efterfølgeren, Valtteri Bottas, har stadig ikke vundet mesterskabet i de fire år han har været teamkollega til Hamilton.
Nogle eksperter mener, at finnen burde benytte sig mere af mind games, som ville få Hamilton til at tvivle på sig selv, men den stil tiltaler ikke den 31-årige racerkører, som mener, at det vil være en ulempe for ham at bruge mind games.
“Selvfølgelig, har der været folk, der siger, at jeg skal være ligesom Nico Rosberg. Men jeg er ikke Nico Rosberg. Jeg foretrækker, at tale mit sprog på banen og køre retfærdigt," siger Bottas til
motorsport.com
“Jeg har også lært Lewis at kende, og jeg ved, at der ikke er nogen fordel i at lege med hans hjerne. Jeg er sikker på, at det vil være irriterende for ham, men det vil være spild af min energi, og jeg tror, at han ville blive endnu mere sur og køre endnu hurtigere.”
“Så det er en den måde jeg vil tackle opgaven på. Den er denne her måde jeg gerne vil vinde på. Det er min målsætning.”
Valtteri Bottas er under et stort pres med en George Russell, som puster finnen hårdt i nakken, og det er noget at den nuværende Mercedes-kører godt er klar over.
“Jeg føler måske, at det er på tide at prøve noget nyt.”
“Selvfølgelig, jeg kigger altid på fremtiden, og der vil være muligheder. Men i denne sport, er der ikke en million af muligheder.”
“Jeg ved, at jeg ikke har 15 sæsoner til at forsøge at slå Lewis. Jeg ved, at jeg skal forsøge at gøre det i 2021,” lød det fra den finske racerkører.