Klokken 00.05 d. 1. januar 2021 sendte Aston Martin Formel 1 holdet, den 1. teaser ud omkring deres "nye" Formel 1 hold.
Nu er der så kommet lidt mere konkret om holdet, der har hyret den 4 dobbelte verdensmester Sebastian Vettel, til at få holdet frem i forreste række på gridden.
"Jeg kan ikke vente med at komme i gang med mit arbejde for Aston Martin. Der er så meget jeg skal lærer om holdet i løbet af de næste måneder."
"Jeg er fast besluttet på at gøre dette til en succes og hjælpe holdet endnu længere frem på gridden." kom det fra Vettel i pressemeddelelsen.
Aston Martin en det nye navn for Racing Point, der over de seneste år har været kendt for at kører med BWT som titelsponsor og bemalet i lyserød, hvilket har fået fans til at møde op med lyserød panter kostymer til løbene.
Med det nye navn, følger der ny bemaling. Den lyserøde farve er historie, mens den kendte Racing Green er tilbage, en bemaling vi ikke har set siden Caterhams konkurs.
BWT er ligeledes ude, mens holdets nye titelsponsor bliver Cognizant, hvilket betyder at holdets officielle navn nu bliver: Aston Martin Cognizant Formula One™ Team.
Cognizant er en af verdens førende professionelle servicevirksomheder, der hjælper med at transformerer kunders forretnings-, drifts- og teknologimodeller ind i den digitale æra.
Aston Martin
Copyright Aston Martin