Mick Schumacher har tidligere udtalt, at han kender Nikita Mazepin ganske godt, fra deres tid i Gokart, men at de ikke har haft nogen forbindelse over de seneste år, hvor de har været forskellige steder.
Det bakker Mazepin ikke rigtigt op omkring.
"Man kan maksimalt sige, at vi er bekendte, mere er der ikke i det," udtaler Mazepin til russiske Match TV.
"Det bekymre mig ikke, at han har et navn der er kendt af alle. Det giver om noget bare et støre pres på ham."
"Når jeg lukker visiret ned, så er jeg ligeglad med hvem jeg kører mod," sluttede han.
Om Mick Schumacher blot er diplomatisk, når han udtaler sig positivt om Mazepin, eller om han virkelig mener de kender hinanden godt, vides af gode grunde ikke, men den unge russer lader til at fortsætte stilen med, at han er ligeglad med dem omkring ham.
Der er lagt op til et sjovt samarbejde hos HAAS i den kommende sæson.
Mazepin vender ryggen til Schumacher
Copyright Haas F1