I de seneste 50 år har Mercedes ikke haft en tysk kører bag rattet i de Formel 1 biler, som har lagt chassis til deres motorer. Alligevel udtaler motorsportschef Norbert Haug til TV-stationen ’Sport1’, at fabrikken på ingen måder bevidst forsøger at undslå sig for at ansætte kørere med tysk fødselsattest.
Selvom det aldrig kom på tale at indgå samarbejde med Michael Schumacher, vil motorsportschef Haug ikke afvise et samarbejde med en anden tysker.
Her er det Lewis Hamilton, der tester en McLaren Mercedes F1 i Barcelona, November 2006. Hvornår ser vi en tysker i en bil med Mercedes Power?
I modsætning til Mercedes har rivalerne fra Bayern, BMW, allerede hele to tyskere på lønningslisten, nemlig Nick Heidfeld og senest yngste mand i feltet, Sebastian Vettel, der er testkører i teamet.
”Jeg kan ikke se nogen grund til hvorfor vi ikke skulle have en tysk kører i cockpittet,” siger Haug. ”Det gør vi, så snart muligheden viser sig og når det virker fornuftigt og logisk.”
Haug forsvarer sig med, at de fleste tyske kørere dog på en eller anden måde har haft berøring med Mercedes.
I næste sæson vil McLaren-Mercedes køre med 2006-verdensmesteren Fernando Alonso i sædet samt rookie Lewis Hamilton. Førstnævnte er dog langtfra tysk men derimod spansk og sidstnævnte er britisk med caribiske rødder.