Kopisagen er slut – nye regler på vej

Nu har både Renault, Ferrari og Racing Point trukket deres protester mod FIA’s straf til Racing Point tilbage. Dermed er der sat et foreløbigt punktum i sagen mod Racing Points Mercedes-kopi.

Østrigs Grand Prix 2020 . Copyright BWT Racing Point

Af: Jesper Emke Clausen (jc@bmf1.dk) d. 7/9 2020 klokken 12:09

Williams, McLaren og Renault trak for et par uger siden deres protest mod afgørelsen i sagen mod Racing Points Mercedes-kopi tilbage. Det betød, at de accepterede en straf på 400.000 dollars og 15 points fratræk til Racing Point.

Men Ferrari og Racing Point holdt fortsat fast i, at afgørelsen skulle appelleres – indtil i går. Hvad er der sket?

Racing Point erklærerede sig parat til at acceptere FIA’s afgørelse den 30. juli under forudsætning af, at reglementet har været uklart og tvetydigt formuleret. Racing Point udtalte, at det aldrig havde været hensigten at overtræde det gældende reglement.

Derfor har alle ti teams i henhold til tyske auto motor und sport accepteret en præcisering af reglerne, der blev fremsat af FIA under sidste uges grandprix på Monza.

Rent konkret er der tale om artikel 22.3.3. i sportsreglementet, der forbyder kopiering af andres biler ud fra dokumenter og oplysninger, som man har modtaget fra netop disse team.

Østrigs Grand Prix 2020. BWT Racing Point på Red Bull RingØstrigs Grand Prix 2020. BWT Racing Point på Red Bull Ring
Copyright BWT Racing Point


Formel 1-teams vil altid kopiere fra hinanden, men måden det sker på er afgørende. Selvfølgelig kan man altid tage billeder af de forskellige biler, men i de nye regler præciseres den såkaldte "reverse engineering", og det forbydes i mere konkrete vendinger, end det tidligere var tilfældet.

For eksempel bliver det forbudt at benytte 3D-fotografier eller 3D-scannere, som ikke blot har kunne tage billeder af forskellige dele, men som også har kunnet levere oplysninger om indvendige mål på f.eks. bremsekølinger, som der var tale om i Racing Points tilfælde.

Da alle teams har accepteret ændringerne af reglerne, behøver FIA blot at godkende den. Det er dog kun en formalitet.

OM SKRIBENTEN

Jesper fra BMF1 Jesper er cand.mag. i Moderne Kultur fra Københavns Universitet med speciale i biler og bor til dagligt i Berlin.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Gaslys officielle reaktion på sejren Italiens GP: Dagen Derpå »