Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 25/1 2006 klokken 11:01
Dog udtaler Schumacher selv, at det ikke bekymre ham, at der i år vil stå nummer 5 på hans bil: ”Fem er da et lykketal, for nogle,” kom det fra tyskeren.
”Så længe siden er det ikke, at jeg kørte med et andet nummer, at jeg ikke kan huske det,” kom det yderligere fra Schumacher under præsentationen af den nye Ferrari 248 F1.
Femtallet var da også det nummer, som Michael Schumacher sikrede sig sit første verdensmesterskab med, da han kørte for Benetton Ford i 1994.
Kendte piloter som Sir Jackie Stewart, Emerson Fittipaldi, Mario Andretti, Nelson Piquet, Nigel Mansell, Damon Hill og senest Fernando Alonso, har alle vundet verdensmesterskabet med det nummer på bilen.
”Hvis jeg skal være helt ærlig, så er jeg ret ligeglad med hvilket nummer jeg har på bilen, når det nu ikke er nummer et,” kom det fra den syv dobbelte verdensmester, der ser frem til at åbne et helt nyt kapitel hos Ferrari, hvilket de også indikere med det nye navn.
Schumacher sluttede med at sige, at han har en meget positiv følelse af den nye bil, som han og alle bag Ferrari og deres fans, håber vil få dem tilbage i toppen af Formel 1.