• Forside

Kovalainen: Glem nu Alonso

25-årige Heikki Kavalainen kan naturligt nok næsten ikke vente med at komme i gang med den nye sæson, hvor han debuterer som fast kører og afløser for den dobbelte verdensmester Fernando Alonso. Og præstationsangst lider han ikke af.

Af: Peter Hartig (pha@bmf1.dk) d. 14/11 2006 klokken 15:11

Det betyder intet, at den tidligere fredags- og testkører Heikki Kovalainen skal erstatte en dobbelt verdensmester i Renaults bil i 2007. Finnen føler ingen tung, spansk skygge hvile over ham af den grund.

”Jeg kender bilen og teamet. Den største forskel næste år er sandsynligvis, at der vil være mere presse omkring mig sammenlignet med i år,” siger Kavalainen.

”Jeg ønsker at smide Fernandos sko ud af Renault raceren så hurtigt som muligt og erstatte dem med mine egne,” fortsætter han.

Heikki Kovalainen beder os om at glemme Alonso.

Noget af det første man vil bemærke ved Renault nye kører er hans umiddelbare, åbne personlighed. Ulig hvad man ellers er vant til med finske kørere, så inviterer Kavalainen ligefrem til dialog og spørgsmål. Hovedpersonen selv mener, at årsagen skal findes i hans hjemstavn.

”Jeg kommer fra det nordlige Finland, og det er måske den væsentligste årsag til forskellene imellem mig og andre finske F1-kørere. Man siger, at folk i nord er meget mere åbne af natur overfor andre.”

OM SKRIBENTEN

Peter fra BMF1 Peter har været en del af BMF1 næsten siden starten og er især kendt for sin faste serie af Kevin-interviews.