Niki Lauda er død

En af de helt store legender i Formel 1-historien er gået bort: Den tredobbelte verdensmester Niki Lauda er efter et længere sygdomsforløb død i en alder af 70 år.

Niki Lauda . Copyright Getty Images/Red Bull Racing

Af: Jesper Emke Clausen (jc@bmf1.dk) d. 21/5 2019 klokken 07:05

Den østrigske Formel 1-legende Niki Lauda døde mandag den 20.5.2019 i en alder af 70 år. Den triste nyhed blev bekræftet af Laudas læge Walter Klepetko tidligt tirsdag morgen.

Niki Lauda havde siden sit alvorlige uheld på Nürburgring i 1976 altid lidt af alvorlige helbredsproblemer: I 1976 sad Lauda næsten i et minut i sin brændende bil, før han blev reddet ud, men de giftige dampe, som han indånede, ødelagde langsomt hans lunger. Selv om ulykken næsten kostede ham livet, vendte han 42 dage efter tilbage og blev nr. fire i løbet på Monza samme år.

På trods af ulykken og sine både synlige og usynlige kvæstelser vandt han i det efterfølgende år 1977 verdensmesterskabet og gentog succesen i 1984 efter en pause fra Formel 1.

Billeder fra Østrig 2014Billeder fra Østrig 2014
Copyright Getty Images/Red Bull Racing


I 1997 og 2005 måtte Lauda have Lauda to nyretransplantationer. Sidste sommer fik han en ny lunge. Efter en omgang influenza blev han i år igen behandlet på hospitalet i Wien.

I forbindelse med sin 70. års fødselsdag den 22. februar offentliggjorde Lauda en kort meddelelse til den østrigske kanal ORF, hvor han takkede for støtten under hans sygdomsperiode med ordene: "Jeg vender tilbage, og så kommer det til at gå stærkt fremad igen."

Billeder fra torsdag, fredag og lørdag i Monaco 2011Billeder fra torsdag, fredag og lørdag i Monaco 2011
Copyright Getty Images/Red Bull Racing


Lauda vandt Formel 1-verdensmesterskabet i 1975, 1977 og 1984. Han var også kendt som F1-kommentator på den tyske kanal RTL samt bestyrelsesformand hos Mercedes Formel 1-teamet.

OM SKRIBENTEN

Jesper fra BMF1 Jesper er cand.mag. i Moderne Kultur fra Københavns Universitet med speciale i biler og bor til dagligt i Berlin.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Racing Point satser på nyt design til Tyskland Gasly “Honda kan gå efter Mercedes” »