Point til en skuffet Kimi

En skuffende kvalifikation, masser af potentiale og ingen varme i dækkene. Således kan Kimis kinesiske grand prix beskrives og det er ok at være skuffet, selvom der faktisk er tale om en ret god præstation.

Kimi i bilen . Copyright Alfa Romeo

Af: Peter Fyllgraf (pfy@bmf1.dk) d. 15/4 2019 klokken 09:04

Det er ellers altid lykkedes for den 39-årige Kimi Raikkonen at presse sin Alfa Romeo C38 ind i Q3, men ikke denne gang. Det blev til en 13.plads på gridden, der dog blev vekslet til en 9.plads med 2 point til regnskabet.

Men finske Kimi Raikkonen mener selv at det kunne være blevet til mere.

Alfa Romeo med Kimi RaikkonenAlfa Romeo med Kimi Raikkonen
Copyright NFL media


"Vi fik point og det er selvfølgelig godt. Bedre end i går. Bilen kørte godt men jeg mistede varme i fordækkene og det betød at jeg ikke kunne presse så meget på og indhente dem foran. Det er en skam, for jeg følte at vi nemt kunne have taget dem"

Kimi havde ingen problemer med hverken slitage af dæk eller at få varme i bagdækkene og med en, på dagen, pålidelig og stærkt ydende motor, var det naturligvis skuffende ikke at kunne være mere konkurrencedygtig.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Kinas GP: Løbsresumé Red Bull nedjusterer »