Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 14/9 2018 klokken 12:09
Noget af det mest imponerende ved at se træning og måske især kvalifikation, fra en bybane, er hvor tæt kørerne kommer på barrerne.
Især Daniel Ricciardo og Sebastian Vettel skiller sig ud her, ved gang på gang at sætte deres racer få cm fra barrieren ved indgangen til broen.
Det formåede Charles Leclerc ikke. Han kom for tæt på og knækkede sit forhjulsophæng.
Men netop de Ricciardo og Vettel, var også dem der dominerede træningen, mens de to Mercedeser kæmpede mere for at ramme det rigtige spor rundt på banen.
Men til slut viste Max Verstappen, at han også turde gå tæt nok på og satte sin Red Bull op som nummer to, dog hele 2 tiendedele sekund efter Ricciardo, der håber på endelig at få en god weekend igen.
Kimi Räikkönen kørte sig op som nummer 4, men var mere end 7 tiendedele sekund langsommere end australieren.
Største overraskelse i dagens første træning, var uden tvivl Renault’s Nico Hülkenberg, der formåede at sætte en meget levende Renault racerbil op som nummer 5, lidt over en tiendedel sekund foran Lewis Hamilton i den første Mercedes.
Hamilton var i starten blandt de hurtigste, men da Red Bull og Ferrari skruede op for tempoet, formåede de slet ikke at følge med. Således vart Hamilton næsten 1,3 sekund efter mesterskabskonkurenten Vettel.
Hos HAAS gik det ikke helt så godt som de havde håbet på. Grosjean placerede sig lige i midten, som nummer 10, mens Magnussen igen måtte se sig slået af franskmanden, da han sluttede nede som nummer 13.
Kevin var dog under en tiendedel sekund langsommere end Grosjean, så helt skidt var det heller ikke.
Kevin sluttede i øvrigt lige foran ham, som han vil holde sig så langt fra som muligt, McLarens Fernando Alonso, der igen så sin holdkammerat, Vandoorne, lukke feltet på 20. pladsen.
Alfa Romeo Saubers Charles Leclerc, imponerede igen, ved at sætte sin racer op som nummer 9, omkring 5 hundrededele sekund hurtigere end Grosjean, mens Ericsson i den anden Sauber, sluttede lige efter Grosjean, på 11. pladsen.
Med noget mere gummi i banen, forventes tiderne at falde markant i den anden træning, der også vil blive afviklet efter mørkets frembrud.
Bemærk! Det angivne dæk viser hvilken compound som køreren har sat den pågældende tid på.
Pirelli dæktyper:
W
= Regnvejrsdæk ("Wet")
I
= Regnvejrsdæk til let regn ("Intermediate")
H
= Hard dæk
M
= Medium dæk
S
= Soft dæk
Hvis dækket ikke er farvet, så betyder den angivne cirkel følgende:
P
= Pirelli (1950 - nu)
G
= Goodyear (1964 - 1998)
M
= Michelin (1978 - 2006, ikke alle år)
B
= Bridgestone (1997 - 2010)