Tysklands GP - 2. frie træning: Max i front

Igen var det en Red Bull racer der var hurtigst på Hockenheim banen. Max Verstappen satte sin racer forrest, igen kun med få tusindedele til Lewis Hamilton

Tyskland Grand Prix 2018 . Copyright Red Bull Contentpool

Af: Nicolai Ascanius (nj@bmf1.dk) d. 20/7 2018 klokken 15:07

Banetemperaturen sneg sig op på 48 grader så der var lagt op til forbedringer da 2. frie træning skulle køres. Der blev da også sat ny banerekord, men den står for fald når kvalifikationen skal køres i morgen.

Det var Max Verstappen der var hurtigst, foran Hamilton og Bottas. Ferrari hænger tæt på med 4. og 5. bedste tid, men hele top-5 ligger omkring 0,3 sekunder fra hinanden, så alt kan ske.

Tyskland Grand Prix 2018. Red Bull racer (Ricciardo?) på HockenheimringTyskland Grand Prix 2018. Red Bull racer (Ricciardo?) på Hockenheimring
Copyright Red Bull Contentpool


Daniel Ricciardo brugte meget tid i garagen og var kun 13. hurtigst til sidst. Ellers var top-5 som den plejer, og best-of-the-rest, var Haas.
Haas slutter som 6. og 7. og samtalerne mellem Romain Grosjean og pitten tyder på at Haas vil prøve med en 1-stop strategi på søndag.

I den helt tunge ende af feltet, ligger de to McLaren-racere og de to Williams-racere. Skuffende takter fra de to britiske teams.

Tyskland Grand Prix 2018. Force India racer på Hockenheim banenTyskland Grand Prix 2018. Force India racer på Hockenheim banen
Copyright Force Inda


Marcus Ericsson fandt ud af hvor høj kanten er blevet, i nogle sving. En halv racer ud over kanten, og så forsvandt noget af racerens gulv. Dyre lærepenge til vores svenske nabo.

Vi er tilbage igen i morgen kl 12 til 3. frie træning og efterfølgende til kvalifikationen kl 15.

Sessionsresultat

Bemærk! Det angivne dæk viser hvilken compound som køreren har sat den pågældende tid på.

P. Kører Team Dæk Tid Forskel Omg
1. Max Verstappen Oracle Red Bull Racing
US
1:13.085 + 0.000 18
2. Lewis Hamilton Mercedes-AMG Petronas F1 Team
US
1:13.111 + 0.026 39
3. Valtteri Bottas Mercedes-AMG Petronas F1 Team
US
1:13.190 + 0.105 39
4. Sebastian Vettel Scuderia Ferrari
US
1:13.310 + 0.225 46
5. Kimi Räikkönen Scuderia Ferrari
US
1:13.427 + 0.342 41
6. Romain Grosjean Moneygram Haas F1 Team
US
1:13.973 + 0.888 34
7. Kevin Magnussen Moneygram Haas F1 Team
US
1:14.189 + 1.104 36
13. Daniel Ricciardo Oracle Red Bull Racing
US
1:14.682 + 1.597 36
17. Fernando Alonso McLaren Formula 1 Team
US
1:14.836 + 1.751 38
18. Lance Stroll Williams Racing
US
1:15.269 + 2.184 36
19. Sergey Sirotkin Williams Racing
US
1:15.408 + 2.323 41
20. Stoffel Vandoorne McLaren Formula 1 Team
US
1:15.454 + 2.369 34
Pirelli dæktyper:
W
= Regnvejrsdæk ("Wet")
I
= Regnvejrsdæk til let regn ("Intermediate")
H
= Hard dæk
M
= Medium dæk
S
= Soft dæk


Hvis dækket ikke er farvet, så betyder den angivne cirkel følgende:
P
= Pirelli (1950 - nu)
G
= Goodyear (1964 - 1998)
M
= Michelin (1978 - 2006, ikke alle år)
B
= Bridgestone (1997 - 2010)

OM SKRIBENTEN

Nicolai fra BMF1 Nicolai grundlagde Bil Magasinets Formel 1 side sammen med Allan og har en række Formel 1 web-projekter bag sig. Udover al teknikken, har Nicolai skrevet om Formel 1 siden 1997.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Tysklands GP - 1. frie træning: Ricciardo i front Bottas forlænger »