Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 4/7 2018 klokken 11:07
McLarens voldsomme nedtur har nu fået konsekvenser i toppen.
Eric Boullier, der blev hentet til McLaren fra Lotus, da man valgte at skille sig af med Martin Witmarch, har valgt at opsige sin stilling, med øjeblikkelig virkning.
Få dage før hjemmebane løbet på Silverstone, står McLaren således uden holdchef.
For at få det hele til at fungere, har McLaren valgt at sætte deres COO, Simon Roberts, ind til at overvåge produktionen, mens Gil de Ferran bliver midlertidig chef for holdet.
Boullier forventes kun at være den første af mange på ledelsesgangen, der ryger, efter holdets mangeårige nedtur.
Om han helt frivilligt har valgt at sige stop, eller om han er blevet kraftigt opfordret til det, kan vi kun gætte på, men Zak Brown understreger, at der vil ryge hoveder i arbejdet med at løfte McLaren igen.
"Performance af MCL33 har langt fra mødt vores forventninger," kom det fra Brown.
"Det skyldes ikke de hundrede af personer der arbejder for McLaren, men den struktur arbejdet bliver udført på, hvorfor det er ledelsen der står for skud."
Boullier selv, takker fordi han fik chancen for at arbejde for det legendariske hold.
"Jeg er stolt over at have arbejdet med et så dygtigt hold, over de seneste 4 år. Men jeg erkender nu, at det er på tide at forlade min post."
Jeg ønsker alle hos McLaren det bedste for resten af sæsonen!"