Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 2/5 2018 klokken 13:05
”Når man kæmper om enkelte point, midt i feltet, bliver man nød til at kæmpe alt det man har lært,” kom det fra Kevin Magnussen i et interview med Reuters.
Kampen i midterfeltet er så tæt, at hvis man tænker for meget frem, ender man som nummer 11 og uden point.
”Jeg vil gøre alt hvad jeg kan, for at forsvare min position,” kom det yderligere fra ham. ”Jeg vil blive ved hele vejen, om det så skulle koste mig mit liv!”
”Jeg elsker min familie og de mennesker jeg har omkring mig, men når jeg får hjælmen på, gælder det kun om at være så langt fremme som overhovedet muligt.”
”Men hvis man er med i mesterskabskampen, bliver man nød til at se længere frem.”
”Man bliver nød til at have en anden tilgang. Hvis jeg kæmpede med om mesterskabet, ville I ikke se mig køre race på samme måde,” sluttede han.
Kevin har fået prædikatet, ”den hårdeste kører i feltet”, selvom Crash Kid Max Verstappen også kandiderer godt til den titel.