Honda indleder forhandlinger med Red Bull

Hvad der har været mange spekulationer om, ser nu ud til at blive virkelighed. Honda og Red Bull har påbegyndt forhandlinger om et fremtidigt samarbejde, hvor Red Bull skal køre med Honda Power.

Dr. Helmut Marko og Christian Horner . Copyright Getty Images/Red Bull Racing

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 2/5 2018 klokken 14:05

Toro Rosso skiftede over vinteren, deres Renault Power ud med japansk Power fra Honda, som McLaren efter en lang kamp, opgav at få succes med.

Men fra sæsonstarten, har Toro Rosso vist stor form og Honda har vist, at de kan levere en stabil motor.

Det har fået Red Bull til at se mod den japanske producent, efter flere år med utilfredshed med Renault.

Under sidste weekends Formel 1 Grand Prix i Baku, indledte Red Bull og Honda så, langt om længe, forhandlinger om fremtiden.

Om Honda vil få Aston Martin brand, eller hvordan det vil gå, er langt fra afklaret, men eftersom Red Bull og Aston Martin er tæt knyttet, og det forventes at Aston Martin kommer med deres egen Formel 1 motor i 2021, når der kommer nye motorregulativer, vil det være underligt hvis ikke Honda med Aston Martin branding, er en del af den aftale der vil blive indgået, hvis de kan komme til enighed.

Nu er forhandlingerne officielt i gang, så må vi se hvor de ender.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Magnussen klar til at dø i bilen Sauber fyrer Zander »