• Forside

Alonso kørte med push-to-pass på Suzuka

Under normale omstændigheder hører vi om Push-to-Pass i forbindelse med de amerikanske ChampCar løb, hvor turbotrykket stiger i en periode, når PtP bliver aktiveret. Helt så avanceret var Alonsos ikke, men det fungerede lidt på samme måde.

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 10/10 2006 klokken 17:10

Der har ikke været turbo på Formel 1 motorerne siden slutningen af 1988, men Fernando Alonso kunne i kortere perioder under det japanske Grand Prix opnå op mod 25% mere power ved hjælp af en stigning i de tilladte omdrejninger på motoren.


Podiet på Suzuka

Grunden til dette powerboost i motoren skyldtes ifølge Renaults motorchef Denis Chevrier, at Fernando Alonsos Shanghai motor ikke blev udsat for de samme belastninger under det kinesiske Grand Prix på grund af vejrforholdene.

Hvor vidt Fernando Alonso brugte de ekstra omdrejninger til at komme forbi Ralf Schumacher midt i løbet og Jarno Trulli i starten af løbet skal vi lade være usagt.