• Forside

VM er overstået

Det var en stor sportsmand vi i går så miste chancen for selv at afgøre VM, da Michael Schumachers Ferrari motor stod af i røg og damp på Suzuka banen med kun 17 omgange tilbage.

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 9/10 2006 klokken 17:10

Stor var Michael Schumacher, da han i sin aktive Formel 1 karrieres næstsidste løb gik rundt blandt sine mekanikere og delte knus og tak ud til alle mekanikere i teamet for deres hårde arbejde hele året.

Dette på trods af, at chancen for at genvinde kørertitlen forsvandt i røg og damp og samtidig gav Renault et større forspring i kampen om konstruktørmesterskabet.

Michael Schumacher fortalte journalister på Suzuka banen, at:

”Vi bragte mesterskabet til live igen fordi tidligere så det ud til at være overstået. Så vi kan være stolte af det vi har opnået.”


Michael Schumacher går den tunge vej ind til mekanikerne

”Jeg tror ikke længere på, at vi kan vinde mesterskabet. Fernando mangler kun et point, hvilket betyder, at han kan køre langsomt. At håbe at nogen ikke gennemfører, er ikke hvad jeg ønsker. Så vil jeg hellere tage til Brasilien og gøre mit bedste i konstruktørernes mesterskab, fordi vi stadig har en chance der.”

”Det er ikke enden på verdenen. Det er kun racing,” sagde Schumacher.

Michael Schumacher vil dog blive savnet af mange, når han om to uger trækker sig tilbage. På Suzuka kunne man se et flag, hvor på der stod.

”Thank you Schumi. Please come back with Mick.”