Williams udskyder beslutningen

Williams havde planlagt at annoncere sit kører line-up for 2018, senest d. 15. december. Men de er ikke klar endnu og har valgt at udskyde beslutningen til det nye år.

Barcelona pre-season test 2 - Williams Martini Racing . Copyright Williams F1

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 18/12 2017 klokken 14:12

Williams F1 er det eneste hold der endnu ikke har annonceret sit komplette kører line-up for 2018.

Lance Stroll, som har en seriøs økonomisk opbakning med sig, er sikret det ene sæde i 2018, men hvem der skal tage over fra Felipe Massa er endnu ikke offentliggjort.

Længe så det ud til, at det skulle være Robert Kubica, der skulle sikre sig et come-back med Williams, men den seneste test i Abu Dhabi viste øjensynlig, at han ikke var så god som forventet, hvilket har fået Williams til at sætte ham ud til siden dog uden at han er stemt helt ude.

Det betyder at Williams-reservekørerne Sergey Sirotkin og Paul di Resta er tilbage sammen med Toro Rossos fyrede Daniil Kvyat, som nu alle er kandidater til sædet.

Hvis man ser på sponsoratet fra Martini, som forlanger at der er mindst en kører på holdet, som er mere end 25 år, ser det ud til at være svært for Sergey Sirotkin at sikre sig sædet, da han kun er 22 år.

Men Sergey Sirotkin er nok alligevel favorit, da han har vist god fart under de seneste test samt at han også vil komme til holdet med en seriøs økonomisk opbakning, hvilket vil betyde, at Martinis økonomiske opbakning ikke længere er nødvendig.

Men ved at hyre Sirotkin vil holdet have en ung Stroll med et års erfaring og en rookie på holdet, hvilket ikke vil være en vinderkombination det første år.

Daniil Kvyat vil derimod komme til holdet med erfaring og alder, der kan opveje hans temperament, hvormed han måske vil være det rigtige valg.

Williams afventer de endelige økonomiske udspil fra de to russere, hvilket kan være en stor del af årsagen til, at de har valgt at udskyde den endelige beslutning til efter nytår.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Formel 1 skal styres af en diktator Magnussen følger Alonso og Stroll »