• Forside

Får McLaren MP 4-21 sin testdebut i næste uge?

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 20/1 2006 klokken 19:01

For et par uger siden præsenterede McLaren sidste års MP 4-20 i orange testfarver. I næste uge får næste års VM udfordrer MP 4-21 sin testdebut på Circuit de Catalunya ifølge rygter på internettet og historier på diverse Formel 1 sites.


Siden McLaren aflyste deres lukkede test på Valenciabanen i næste uge, hvor det var forventet, at MP 4-21 skulle være præsenteret for offentligheden har det været en offentlig hemmelighed, at MP 4-21 vil få sin debut ved den store test i næste uge på banen udenfor Barcelona.


Hvornår MP 4-21 får sin testdebut vides ikke, men McLaren direktøren Jonathan Neale har ved et tidligere interview fortalt, at 90% af komponenterne på MP 4-21 vil være forskellige fra sidste års MP 4-20, der i hænderne på Juan Montoya og Kimi Raikkonen vandt 10 ud af 19 Grand Prix løb.


Når MP 4-21 debuterer får vi igen Mercedes V8 motoren at se. En motor der allerede har gennemført 6000 km test.


Den orange MP4-20 som McLaren har testet indtil nu.

Juan Montoya, Kimi Räikkonen og Pedro de la Rosa vil alle være til stede ved testen i Barcelona.