• Forside

Spa ude af 2006 kalenderen

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 20/1 2006 klokken 12:01

Der er netop kommet forlydender frem om, at løbet på den belgiske Spa bane, ikke vil blive afviklet i år.

Ifølge forlydender i den Belgiske presse i dag, har den tidligere belgiske økonomi minister Serge Kubla i dag bekræftet, at der er kommet en udmelding fra Bernie Ecclestones stab om, at det Belgiske Grand Prix ikke er på årets Formel 1 kalender længere.

Der er stadig forhandlinger i gang mellem Ecclestone og Walloon folkene, der er den gruppe, som skal sørge for alt er på plads til det Belgiske Grand Prix d. 27. september 2006.


Har vi oplevet det sidste løb på Spa Francorchamps?

Et af de større emner der bliver forhandlet om, er forlængelsen af paddock området, som der skulle være enighed omkring, men ifølge Kubla er der ikke tilstrækkelig tid til at få området ændret.

Kubla mener, at den nuværende belgiske regering, har reageret for sent på tiltagene, hvilket betyder at de er løbet tør for tid til at kunne gennemføre årets løb på Spa.

Det betyder til gengæld, at de nu bør flytte deres fokus til næste års Grand Prix, så ikke også det går i vasken, ifølge ex-ministeren.

Hvis udmeldingen holder stik, vil det Belgiske Grand Prix, der er de fleste piloters ynglingsløb, desværre igen forsvinde fra kalenderen og med mindre problemerne bliver klaret, så de er klar til næste år, kan det forsvinde helt, eftersom der er tilstrækkeligt med lande, som gerne vil have et Formel 1 løb.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.