Mexicos GP: Kvalifikationen. Vettel på pole

Kvalifikationen til Mexicos Grand Prix, blev lige så spændende som vi havde forudset. Desværre var det en skidt indsats fra HAAS, hvor Kevin dog udkvalificerede Grosjean.

Malaysias GP 2015 . Copyright Ferrari Media

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 28/10 2017 klokken 23:10

Lad os starte med den negative overraskelse fra HAAS.
Begge deres biler, klarede sig dårligere end begge Sauber racerne, der kører med Ferraris 2016 motorer, der er langt svagere.
Det er bare ikke godt nok.

Eneste mand, der sluttede dårligere end HAAS, og dermed sikrede at det amerikanske hold, blev totalt ydmyget, var Pierre Gasly, der slet ikke fik sat en tid, som følge af problemer med Toro Rosso raceren.

Grosjean og Magnussen, var ellers de to første der kom på banen, hvor det ikke er let at sætte en god tid, når der er mange biler ude.

De to sidste, der ikke formåede at komme videre fra Q1 var, ikke overraskende Wehrlein og ericsson, hvor det lidt overraskende var Ericsson, der var den hurtigste af de to.

Alonso meldte tilbage til pitten, at han havde mistet power, da han lavede et sidste forsøg i Q1. Heldigvis var han allerede på det tidspunkt, sikret avancement til Q2.

I Q2 var det så de to McLaren racere der stod for skud, som værende super ringe. Men det var ikke dem der viste det første svaghedstegn. det var Toro Rossos anden kører, Brendon Hartley, der mistede power og måtte i sving 6, hvilket udløste dobbelt gul flagzone.

Tilbage til Mclaren. Ingan af dem formåede at sætte en tid i q2, hvilket sender dem ned som nummer 14 og 15, mens Hartley, der i det mindste kom ud, ender som nummer 13.

De sidste to, der ikke formåede at komme med videre til Q3, var ikke overraskende de to Williams, der ikke har set så gode ud i denne weekend.
Massa udkvalificerede igen Stroll.

Så var det Q3 det galdt. det var tid til at finde ud af om Hamilton igen kunne sikre sig pole position, eller om Red Bull kunne holde formen fra de sidste træninger.

det viste sig at det var ingen af dem, der gjorde det, men den 4. dobbelte verdensmester Sebastian Vettel i ferrari, der kæmper for at holde mesterskabskampen åben, der sikrede sig pole.

Max Verstappen så ellers længe ud til, at være den der skulle starte forrest, med Vettel og Hamilton lige i hælene, men i det sidste forsøg, lykkedes det Vettel at sætte en fantom tid, der også var endnu en ny bane rekord.
1.16.488 lød Vettels tid på. Verstappen var kun 86 tusindedele sekund langsommere, mens der næsten var et halvt sekund ned til Hamilton på trediepladsen.

Bottas i den anden Mercedes, sluttede som nummer 4, kun 24 tusindedele sekund langsommere end Hamilton, mens Kimi Räikkönen, med 5. hurtigste tid, var hele 0,75 sekund langsommere end Vettel.

Hülkenberg fortsatte med at være hurtigst hos Renault og sluttede som nummer 8 med Sainz lige efter, mens Perez ikke fik meget hjælp på hjemmebanen af Ocon. Ocon sluttede som nummer 6 og Perez som nummer 10.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Mexicos GP: 3. Frie træning Mexicos GP: Løbet LIVE »