Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 23/7 2017 klokken 09:07
Mens nogle hold, ønsker at få en stabilitet på holdet, ved allerede nu, at melde ud hvem der skal køre for dem i næste sæson, har Williams valgt at holde sig til deres normale standard, med at melde ud efter sommerferien, typisk til Italiens Grand Prix på Monza.
"Vi ønsker at holde vores fokus på den nuværende sæson, hvorfor vi ikke ønsker at begynde kontraktforhandlinger med kørerene på nuværende tidspunkt," udtaler Claire Williams.
Begge holdets kørere, Massa og Stroll, er på en et-årig kontrakt.
Massa kom tilbage, efter en kort pensionisttilværelse, da Bottas blev solgt til Mercedes, efter Rosbergs overraskende stop.
Massa har meldt ud, at han er klar til at tage en sæson mere.
Stroll kom til holdet, men en meget stor sum penge og et talent, udråbt til at være som Verstappens.
Efter en svær start for den unge Stroll, er han begyndt at vise gode tegn, hvorfor det slet ikke er utænkeligt at Williams vil beholde ham.
Skulle Mercedes vælge at sige tak for hjælpen til Bottas efter denne sæson og ikke forlænge med ham, vil Massa nok ryge på pension igen, for at gøre plads til Bottas.
Men som det ser ud nu, er det først til september, vi vil vide mere.