Nr. |
Kører |
Hold |
Dæk |
Bedste tid |
Omgange |
1. |
Anthony Davidson |
Honda |
M |
1:37.404 |
14 |
2. |
Alexander Wurz |
Williams |
B |
1:38.322 |
14 |
3. |
Sebastian Vettel |
BMW Sauber |
M |
1:38.670 |
10 |
4. |
Neel Jani |
Toro Rosso |
B |
1:39.040 |
9 |
5. |
Takuma Sato |
Super Aguri |
B |
1:40.012 |
6 |
6. |
Alexandre Premat |
Midland F1 |
B |
1:40.421 |
14 |
7. |
Michael Ammermüller |
Red Bull |
M |
1:40.549 |
7 |
8. |
Sakon Yamamoto |
Super Aguri |
B |
1:41.415 |
9 |
9. |
Franck Montagny |
Super Aguri |
B |
1:43.069 |
8 |
10. |
Nick Heidfeld |
BMW Sauber |
M |
|
1 |
11. |
Robert Kubica |
BMW Sauber |
M |
|
1 |
12. |
Kimi Räikkönen |
McLaren |
M |
|
1 |
13. |
Scott Speed |
Toro Rosso |
B |
|
1 |
Stillingen efter 30 minutter
Det næste 11 minutter sker der ikke det store. Vettel og Premat rykker op på henholdsvis anden- og tredjepladsen og fortrænger dermed Alexander Wurz til fjerdepladsen. Han er dog netop kommet ud igen, og sætter bedste tid i alle tre sektorer, og med tiden 1:36.678 er han dermed tilbage i front.
Med mindre end et kvarter igen, er der stadig kun de ni kørere, der kom ud af pitten med det samme træningen blev givet fri, der har sat en tid. Derudover er der yderligere ni kørere, der har været ude på én eller to omgange for lige at prøve banen af. Det vil også sige, at de to eneste løbskørere, der har sat en tid er de to fra Super Aguri, Takuma Sato og Sakon Yamamoto, der i øvrigt er de to dårligst placerede.
Næste mand til at forbedre den bedste tid i træningen ser ud til at blive Anthony Davidson, der forbedre Wurz' to første sektortider og sin egen tid i den sidste sektor. Den samlede tid bliver 1:36.270, hvilket er fire tiendedele hurtigere end Wurz.
Med knap ti minutter igen kan vi så småt begynde at forvente at se mange af de resterende kørere komme ud for at afprøve deres potentiale på banen, så de ved, hvad de har at arbejde med til fredagens anden træning og til begivenhederne i morgen og på søndag. Den første til at komme ud fra pitten er Scott Speed (Toro Rosso) og knap to minutter senere er det de to Honda-kørere Rubens Barrichello og Jenson Button, der kommer ud.
Scott Speed sætter en en tid på 1:42.263, hvilket er den hidtil langsomste tid i dag, den bliver dog forbedret omgangen efter, så han rykker op forbi Yamamoto til en niendeplads.
Mere interessant er det at se, hvad de to Honda-kørere kan byde på. Deres tider i første sektor er ens: 26,1 sekunder, hvilket dog er mere end et halvt sekund langsommere end Davidson, da han satte sin bedste tid. I den anden sektor er Button godt et par tiendedele hurtigere end Barrichello. Samlet rækker det til en ottendeplads til Barrichello og en syvendeplads til Button.
Samtidig har Wurz været ude på en hurtig omgang, og den rækker til at tage førstepladsen tilbage fra Davidson. Ny bedste tid er 1:35.574.
To af de formodede kandidater til pole position i morgen, Kimi Räikkönen (McLaren) og Michael Schumacher (Ferrari), er også kommet på banen, mens den førende i mesterskabet Fernando Alonso bliver holdende i pitten. Med bare to minutter igen, er det tvivlsomt om han overhovedet kommer ud i denne træning.
Michael Schumacher tager i sit første forsøg fjerdepladsen godt 2,1 sekunder langsommere end Wurz. Inden da er Jenson Button rykket op på tredjepladsen. Räikkönen spinder under sit forsøg, efter at han ramte kerben i Sving 7. Han er i stand til at forsætte, men det betyder, at tiden ikke er værd at regne med.
I sidste minut forsøger Davidson at tage førstepladsen tilbage: han sætter ny rekord i de to første sektorer, men i den sidste mangler der lidt, så han slutter på andenpladsen bare 17 tusindedele efter Wurz.
Dermed er den første træning fra Kina overstået. Som forventet blev den domineret af fredagskørerne, og det var især Alexander Wurz og Anthony Davidson der dominerede ved at tage føringen på skift. I sidste ende blev det førstnævnte, der tog stikket hjem.
Af løbskørerene var det kun de to Super Aguri-kørere, der for alvor prøvede kræfter med banen, mens Jenson Button (3. plads) og Michael Schumacher (4. plads) blev de to bedst placerede af dem, der også er med når det går løs lørdag og søndag.
Vi vender tilbage om knap to timer med dagens anden træning, hvor der sandsynligvis vil blive større engagement fra løbskørerne. Indtil da kan du se hele resultatet af denne træning i
vores resultatservice.