HAAS tilbage til Brembo

Det amerikanske team besluttede sent fredag, at gå tilbage til Brembo's bremser. Beslutningen kom efter gennemgang at testresultaterne af Carbone bremserne i FP1 og FP2.

Kevin Magnussen gør sig klar . Copyright Haas F1

Af: Lasse Andkjær Nielsen (lan@bmf1.dk) d. 30/4 2017 klokken 10:04

Kevin Magnussen og Romain Grosjean testede begge Carbone bremserne i FP1 og FP2. Testene viste at teamet stadig mangler at forstå Carbone bremserne, og at de generelt mangler køling. På tv-billeder kunne man se store mængder bremsestøv fra hjulene.

Teamet vurderede at de simplethen ikke ville kunne fuldføre løbet søndag med Carbone bremserne.

Günther Steiner:

"Vi vidste fra testene i Bahrain at vores bremser generelt kræver mere køling, og at vi mangler forståelse af Carbone bremserne."

"Sideløbende med testene, arbejder vi med at forbedre bremsekølingen generelt. Det tager tid, men vi skal nok få det løst." fortsætter han.

HAAS har planlagt flere test i Ferrari's vindtunnel i den kommende uge, for at komme problemet til livs.

Grosjean lagde heller ikke skjul på hans frustrationer. Han klagede over manglende balance i bilen, og en lang bremsepedal. Kevin og Grosjean foretrækker begge en hård bremsepedal, som gør det nemmere at modulere og fine-tune bremseeffekten.

Grosjean kræver handling og er parat til at starte fra pitten, hvis der skal nye dele til at få bilen i balance.

Günther Steiner forstår dog ikke helt Grosjean. Han mener ikke at det er et teknisk problem der er årsagen til Grosjean's manglende balance i bilen. Han mener derimod, at årsagen til den manglende balance i bilen, ligger i, at dækkene ikke har den optimale temperatur.

Dæks optimale temperatur ligger i et meget lille vindue, som kræver stor forståelse, for at ramme nøjagtigt. Et sted hvor Magnussen har forbedret sig meget.

Kevin Magnussen på sit første besøg hos Haas F1 på fabrikken i Banbury, Oxfordshire (UK)
Copyright Haas F1


Vil HAAS inden for overskuelig fremtid få bugt med deres bremser? Er det kun Grosjean der har problemet? Vi ved det ikke, men det ser ud som om at Kevin kommer tættere og tættere på Grosjean. Måske netop på grund af bedre forståelse af dækkene.

Spændende bliver det i hvert fald når lamperne tændes i dag i Sochi kl. 14:00.
Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Ruslands GP: Kvalifikationen LIVE. Rød front Ruslands GP: Løbet LIVE. Bottas vinder »