• Forside

Minardi på vej tilbage?

Af: Peter Hartig (pha@bmf1.dk) d. 19/1 2006 klokken 11:01

Mange F1-fans er enige om, at Formel 1 mistede noget af auraen, da det legendariske Minardi team lukkede og slukkede med udgangen af 2005-sæsonen. Nu tyder noget imidlertid på, at navnet måske dukker op igen.

Noget tyder på, at vi vil se Minardi husere igen på alverdens racerbaner, hvis man vel at mærke kan stole på grundlæggeren Giancarlo Minardis udtalelser.

Ifølge et interview i går fremgik det, at Giancarlo Minardi i disse dage arbejder på at få de fulde rettigheder til navnet Minardi, efter salget af det økonomisk skrantende team til Paul Stoddart i 2001.


Christijan Albers i Minardi

”Navnet kunne f.eks. lejes ud til forskellige teams,” fortæller Giancarlo til f1grandprix.it. ”Så et Minardi F3000 team kunne snart se dagens lys.”

Under interviewet afslørede Giancarlo Minardi også, hvordan Minardi-navnet overhovedet var i stand til at overleve i motorsportens virvar, samtidig med at det ene private team efter det andet lukkede og slukkede. Hemmeligheden lå ifølge italieneren i at bibeholde en teamstab på 100 ansatte.

”Andre teams, der voksede til 250-300 ansatte, gjorde en fejl,” forklarer Minardi. ”Fejlen lå i, at de ikke havde penge til de svære tider og derfor måtte give op.”

OM SKRIBENTEN

Peter fra BMF1 Peter har været en del af BMF1 næsten siden starten og er især kendt for sin faste serie af Kevin-interviews.