McLaren-Honda har som bekendt ikke haft nogle særlig gode sæsoner, siden de genoptog deres samarbejde op mod 2015 sæsonen. I 2015 var den helt galt og der blev kastet med mudder efter hinanden, mens det gik lidt bedre i sidste sæson. Det gik dog stadigvæk ikke så godt som teamet kunne håbe, så derfor har Honda genopbygget deres motor helt fra bunden.
Fernando Alonso foran Jenson Button
Copyright McLaren Media
Det er gjort i håb om at bringe McLaren—Honda tættere på toppen, men det er lidt af et sats, så det kan godt ende galt, mener Hondas chef Yasuke Hasegawa.
"Konceptet omkring motoren er helt nyt, så vi ved ikke rigtigt noget om, hvordan det virker. Derfor er det noget af et sats fordi vi ved det kan give os en fordel, men vi ved ikke om det bliver allerede i denne sæson," udtaler Hasegawa til Autosport.
Stoffel Vandoorne
Copyright McLaren Media
McLaren er et team som har været med i Formel 1 i mange år, hvilket også har betydet at de har haft flere forskellige motorleverandører. Ford var eksempelvis motorleverandør for dem i midt 1990erne, inden Mercedes overtog opgaven. Den opgave havde Mercedes til og med 2014, hvorefter McLaren vendte tilbage til Honda, som de havde haft et fremragende samarbejde med i slut 80erne og start 90erne med Alain Prost og Ayrton Senna.