• Forside

Spyker MF1 afslører nyt design

Testdagen på Silverstone blev overskygget af Spyker-Midlands præsentation af sine nybemalede M16 biler. Således kommer Spyker til at køre 2006 sæsonens sidste tre løb i ny beklædning.

Af: Peter Hartig (pha@bmf1.dk) d. 20/9 2006 klokken 13:09

Spykers overtagelse af Midland F1 har nu fået konsekvenser for bilens design, hvilket kunne ses under dagens testkørsler på Silverstone i England.

Det nye design er udformet af Spyker Cars produktdesigner Rob Taylor og den orange/sølv farvelægning kombineres på bedste vis med det sorte sponsorlogo og skal dermed fremhæve firmaets hollandske baggrund.

Som det fremgår nedenfor, vil bilerne utvivlsomt fremtræde mere synlige end de gamle Midland racere.


Christijan Albers, Spyker MF1 Racing, Silverstone, England

Ifølge teamet er farverne på bilen første skridt i retning af et nyt farvedesign for såvel kørere som teknisk personale og designet vil kunne opleves i sæsonens sidste tre løb begyndende med Kinas Grand Prix i Shanghai d. 1. oktober.

Bilerne præsenteres herunder:


Spyker MF1.


Spyker MF1.


Spyker MF1.


Spyker MF1.

Ifølge Spyker skal det nye design ses som led i en ny strategi, hvor firmaets fokus er rettet imod virksomhedsopkøb indenfor IT, telecom, finans, medier og fremstilling af luksusvarer.

OM SKRIBENTEN

Peter fra BMF1 Peter har været en del af BMF1 næsten siden starten og er især kendt for sin faste serie af Kevin-interviews.

RELATEREDE NYHEDER