Kevin: De nye biler vil hjælpe mig

Danske Kevin Magnussen mener, at de nye biler vil hjælpe ham til bedre resultater, da det hjælper ham med hans største svagheder.

Kevin Magnussen, Mexico 2016. . Copyright Renault Sport

Af: Kim Kristensen (kk@bmf1.dk) d. 28/1 2017 klokken 21:01

2017 bliver Kevin Magnussens tredje sæson i Formel 1, hvilket betyder at han nu kan betegnes som en rutineret Formel 1-kører. Det bliver dog den første sæson hos Haas F1 Team, et team som danskeren skal køre for de næste to sæsoner. Det faktum at K-mag har kontrakten på plads for 2018 gør, at han kan "slappe af" og komme stille og roligt ind i teamet.

Men når man går i gang med sin tredje Formel 1-sæson er der også et pres som gør, at man skal præstere sit optimale.

Kevin Magnussen på job hos Haas
Copyright Haas F1


Det har danskeren endnu til gode at gøre over en hel sæson, men det kan nemt ske han gør det i år, fordi de nye biler passer bedre til hans kørestil, mener han.

"Jeg er den type kører som har det med at "overkøre" bilen, hvis jeg har et problem. Det er noget jeg gør pr. instinkt, men den stil passede ikke til de gamle biler. Derfor ser jeg frem til at skulle køre i de nye biler, fordi jeg tror den øgede downforce vil passe min kørestil bedre. Jeg glæder mig også fordi rygterne siger de nye biler bliver de hurtigste Formel 1-biler, så det glæder jeg mig til," lyder det fra Kevin Magnussen.

USA 2014
Copyright Mercedes AMG


Danskeren fra Roskilde fik sin Formel 1-debut tilbage i 2014, hvor han fik en fantastisk debut i Australien, hvor det lykkedes ham at slutte som nummer 3. Senere blev Daniel Ricciardo så diskvalificeret, så derfor blev Kevin rykket op på andenpladsen. Resten af 2014-sæsonen var dog op og ned i forhold til hans holdkammerat Jenson Button, så derfor røg danskeren ud i kulden. I 2016 var han så tilbage hos Renault, hvor det igen var meget op og ned.
Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Manor præsenterer racer Jeg vil prøve NASCAR »