Massas comeback er på plads

Sky Sport melder her til eftermiddag ud, at Massa har indgået en aftale med Willliams om at han kører for dem igen i 2017. Så venter vi bare på at Mercedes bekræfter Bottas.

Englands GP 2015 . Copyright Williams F1 Team

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 20/12 2016 klokken 16:12

Ifølge de seneste rygter har Felipe Massa fået nok af at være væk fra Formel 1 efter kun en måned som pensionist.

I Mercedes' jagt på at få en hurtig erstatning for Nico Rosberg, har de i et stykke tid officielt bejlet til Bottas, der ellers var tiltænkt som Williams førstekører i 2017, hvor unge Lance Stroll overtager Felipe Massas sæde.

Nu ser det dog ud til at blive Bottas sæde, som Stroll overtager og Massa der bliver den unge canadiers lærermester.

Williams skulle have indgået en 5 millioner £ aftale med Massa, der således skulle være klar til at tage et år mere, hvis det ender med at Mercedes og Bottas bliver enige.

Mercedes forventes ikke at komme med en udmelding før sidst i januar måned, måske først til februar.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Medier: Så er det plads til Lowe DMSA2017: Et kig på de tohjulede-kategorier »