I sidste weekend fik vi kronet en ny Formel 1-verdensmester, i form af Nico Rosberg. Det betød at tyskeren brød den stime som hans holdkammerat Lewis Hamilton var inde i, med to titler i træk. Rosbergs sejr kom i hus grundet en rigtig stærk sæsonstart, meget stabil kørsel i resten af sæsonen. Spøger man tyskeren selv, så startede hans mesterskabs angreb dog allerede efter et bestemt løb i sidste sæson, hvor han mistede muligheden for 2015-titlen.
Nico Rosberg og Lewis Hamilton.
Copyright Mercedes AMG
Det moment tyskeren tænker på var et moment under sidste års amerikanske grand prix, hvor han førte løbet, men tabte, fordi han lavede en fejl, som gav Hamilton sejren i løbet og mesterskabet.
"Det var helt forfærdeligt at tabe mesterskabet i sidste sæson, på den måde som jeg gjorde det på. Jeg brugte hele to dage alene på at gå og tænke over det, hvilket heldigvis gør at jeg normalt kommer stærkere ud af den slags situationer. Jeg synes jeg kom ret godt ud af det, fordi jeg vandt de syv næste løb, hvilket gør mig rigtig stolt," lyder det fra den ny-kronede verdensmester.
Nico Rosberg.
Copyright Mercedes AMG
Nico Rosberg sluttede blot som nummer to i 2015 udgaven af det amerikanske grand prix, men det var som han selv siger starten på en sejrsstime af den anden verden. Tyskeren formåede at vinde de tre sidste løb i 2015 sæsonen og han fortsatte de gode takter ved at vinde de fire første løb i 2016. Derefter fulgte en lille nedtur som begyndte i Spanien, hvor de to Mercedes-kørere stødte sammen. Nico Rosberg nappede dog titlen trods en mindre nedtur og nøglen til det, var åbenbart begivenhederne i Austin i sidste 2015.