Ny smørelse til Red Bull

Red Bull Racing bytter deres tidligere olie og brændstofs leverandør ud og ind kommer en, som har en gloværdig fortid hos et af de andre Formel 1-teams.

Daniel Ricciardo og Max Verstappen. . Copyright Red Bull Contentpool

Af: Kim Kristensen (kk@bmf1.dk) d. 1/12 2016 klokken 20:12

De fleste Formel 1-teams har en sponsor, som står for at bilerne kan få noget saft på motoren og blive smurt, så det hele kører optimalt. Ferrari har eksempelvis Shell, mens Mercedes har Petronas. Hos Red Bull har man i mange år brugt Total, som har en stor tradition for, at sponsorere de forskellige franske motorsports-teams og dermed også Red Bull, grundet deres franske Renault-motorer. Det er dog slut nu, fordi Red Bull har sagt farvel til Total og goddag til en anden olie leverandør, men en som har en lang og gloværdig fortid i Formel 1.

Daniel Ricciardo.
Copyright Red Bull Contentpool


Det østrigske team har netop offentliggjort, at man har indgået et samarbejde med amerikanske ExxonMobil. Det er måske ikke et navn som siger ret mange noget, men det gør navnet på et af deres produkter muligvis. ExxonMobil er det firma som står for at sælge den forholdsvis kendte olie, Mobil 1, et navn som har været i Formel 1 i rigtig mange år.

Jenson Button.
Copyright McLaren Media


ExxonMobil eller Mobil 1 om man vil, har været med omkring Formel 1 i mere end 30 år, hvoraf de sidste 21 år har været som sponsor for McLaren. Det betyder at firmaet har haft en finger med i rigtig mange sejre og dermed er de en rigtig stor spiller på markedet. Derfor er der nok heller ingen tvivl om at samarbejdet med Red Bull Racing og ExxonMobil nok skal blive godt, så er spørgsmålet bare, hvem der så skal levere brændstof og smørelse til McLaren, men det må tiden vise.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Nasr håber fortsat på Sauber Rosberg: Her er nøglen til min sejr »