Brasiliens GP: 2. frie træning. Hamilton fortsætter

Dagens 2. frie træning bød mest af alt på løbstræninger. Kevin var tilbage i Renaulten, mens Hamilton var tilbage i front, dog med Rosberg lige i hælene.

Ruslands GP 2015 . Copyright Mercedes AMG

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 11/11 2016 klokken 18:11

Fernando Alonso meldte sig rimelig tidligt ud af dagens træning, i hvertfald som kører, efter hans McLaren endnu engang valgte at gøre unoder, så han ikke kunne fortsætte. Men Alonso havde ikke travlt med at komme tilbage til pitten og valgte at blive på indersiden af banen og se hvordan de andre klarede sig.

På et tidspunkt hen mod slutningen af træningen fik han en kameramands plads, hvilket betød at vi fik nogle ret urolige billeder, der kom fra Alonsos hånd.

Hos Mercedes var der dog igen styr på sagerne. Hamilton sluttede igen hurtigst, men kun tre hundrededele sekund hurtigere end Rosberg.

Hos Ferrari, så det lidt bedre ud, men de var fortsat ikke med der hvor de burde være, da de placerede sig ind som nummer 7 og 8, igen med Vettel som den hurtigste.

Max Verstappen, der i første træning var Hamiltons nærmeste udfordrer, havde det lidt hårdere i den anden, hvor han sluttede efter Ricciardo i den anden Red Bull racer, som nummer 6.

De hurtigste efter Mercedes, var de Mercedes Powered Williams racere, der vil gøre alt hvad de kan, for at give Felipe Massa sin sidste sejr, eller blot podieplacering, i det Brasilianske Formel 1 Grand Prix. Om de kan holde det høje tempo, ved vi mere om i morgen efter kvalifikationen.

Hos Renault kunne man forestille sig, at de ville favorisere Palmer frem for Magnussen, der også måtte sidde over i den første træning, men det var trods det, Kevin der var den hurtigste af de to. Kevin sluttede som nummer 16, mens Palmer endte nede som nummer 19, med en tid der var lidt mere end 3 tiendedele sekund hurtigere.

Den normale agterlanterne, Ocon, formåede faktisk at slå Palmer og placere sig ind som nummer 18. Måske var Force India-sædet det der skulle til, for at han kunne falde til ro og vise det talent som alle mener han har så meget af.

Bagerst endte Ocons holdkammerat Wehrlein, hvis Formel 1 fremtid er i yderste fare efter han missede Force India-sædet.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Brasiliens GP: 1. frie træning. Hamilton topper Officielt: Kevin skal til Haas »