Brasiliens GP: 1. frie træning. Hamilton topper

Verdensmesterskabet nærmer sig sin afgørelse. Hvis Hamilton vil genvinde det, skal han vinde på søndag. 1. træning viste at Hamilton er på rette vej, men Verstappen var lige i baghjulet på ham.

Billeder fra Brasilien 2015 . Copyright Daimler Benz

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 11/11 2016 klokken 15:11

Efter dagens første træning, kunne man konstatere, at top 4 var utrolig tæt, med kun 4 tiendedele sekund til at adskille dem, mens formiddagens nummer 5, Bottas, var sat godt og grundigt af med en tid der var mere end et sekund efter Hamilton.

Top 10 blev lukket af Kimi Räikkönen i Ferrari, som var mere end 1,6 sekund langsommere end Hamilton.

Efter det i går blev annonceret, at Kevin Magnussen ikke vil køre for Renault efter denne sæson, var det ikke overraskende danskeren der fik lov til at sidde over, så russiske Sergey Sirotkin kunne få lidt mere tid i den gule racer.

Hos Haas, hvor vi venter at få Kevin Magnussen endeligt bekræftet som afløser for Esteban Gutierrez, var det Charles Leclerc, som havde fået Gutierrez racer til låns.

Mens Ferrari ikke rigtigt kunne få deres racere til at fungere, gik det anderledes bedre for Red Bull, der for alvor formåede at true Mercedes i front.

Også Force India viste god form ved at placere deres to kørere oppe som nummer 6 og 7, med Perez som den hurtigste.

Dagens første træning var ellers ganske begivenhedsløs, med godt vejr over den brasilianske bane.

Vi satser på, at den anden træning bliver markant mere spændende.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Wehrlein føler sig overset Brasiliens GP: 2. frie træning. Hamilton fortsætte »