Svært at miste Verstappen

Toro Rosso startede sæsonen godt med Max Verstappen og Carlos Sainz i bilerne, men senere blev hollænderen erstattet af Daniil Kvyat og den nye dagsorden har ikke været godt for teamet.

Carlos Sainz og Max Verstappen. . Copyright Red Bull Media

Af: Kim Kristensen (kk@bmf1.dk) d. 23/9 2016 klokken 15:09

Red Bulls junior team, Toro Rosso, fik en god start på sæsonen, da de havde begge bilerne i top ti, i to af de første tre løb. I Rusland fik de dog ikke nogle af deres biler i pointene fordi Max Verstappen udgik, mens Carlos Sainz kun blev nummer 12. Der skete dog også andre ting i Rusland, fordi det var her Daniil Kvyat ødelagde løbet for ham selv og Daniel Ricciardo og dermed blev degraderet og blev erstattet af Max Verstappen.

Carlos Sainz og Daniil Kvyat.
Copyright Toro Rosso


Det var noget af en omvæltning for det lille team, lige pludselig at få Daniil Kvyat tilbage i teamet og det har ikke været let, kan Franz Tost nu afsløre.

"Det er altid et problem, at skifte kører midt i en sæson. Køreren er nemlig hoved elementet til, at motivere teamet og Max Verstappen er speciel på det punkt. Det er aldrig nemt, at miste en kører som ham. Daniil Kvyat er en meget talentfuld kører, men det var hårdt for ham at rykke fra Red Bull, som kæmper med om sejrene og ned til os," lyder det fra Tost.

Daniil Kvyat
Copyright Red Bull Media


Skiftet fra at have Max Verstappen om bord til at have Daniil Kvyat med på holdet har også gjort, at teamet har haft en del problemer siden det spanske grand prix. Carlos Sainz har gjort det fint med 6 top ti placeringer i 11 løb, men Daniil Kvyat har langt fra gjort det lige så godt. Den russiske kører har nemlig kun hentet point i 3 løb for Toro Rosso, hvoraf det kun er to af dem, hvor Carlos Sainz også har hentet point. Det vil sige, at Toro Rosso har hentet lige så mange dobbelt top 10 placeringer siden det spanske grand prix, som de gjorde på de tre første løb og det er ikke optimalt.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Vandoorne kan slå de bedste Kmag: Point giver os boost »