F1 og Le Mans ramler sammen igen

Så er udkastet til 2017 kalenderen blevet offentliggjort og den minder om kalenderen fra i år på godt og ondt.

Starten på det italienske grand prix. . Copyright Ferrari Media

Af: Kim Kristensen (kk@bmf1.dk) d. 6/9 2016 klokken 20:09

I dag er det første udkast til næste sæsons Formel 1-kalender blevet offentliggjort og der er ikke så meget nyt under solen. Der er kun få ændringer med hensyn til datoerne, men udover det, så minder kalenderen til næste sæson kalenderen fra i år. Der er endnu en gang 21 løb og de fleste af løbene ligger i samme rækkefølge som de også gør i denne sæson.

Den eneste store ændring er, at Kina og Bahrain bytter plads, så løbet i Shanghai nu er sæsonens andet løb, mens løbet i ørkenstaten er nummer tre. I denne sæson var det nemlig Bahrain først og Shanghai bag efter, så der er som sagt ikke de store ændringer. Det betyder så også, at Le Mans og Formel 1 igen kommer til at krydse klinger, fordi løbet i Baku igen skal køres samtidig med 24 klassikeren nede i Frankrig, hvilket naturligvis ikke er optimalt.

Der er dog stadigvæk håb, fordi denne kalender er blot det første udkast, så der kan fortsat nå at komme ændringer og man må næsten håbe at der kommer ændringer. Rent subjektivt set, så er det ikke optimalt, at man ikke kan få lov at se Formel 1 den ene weekend og Le Mans en anden. Det er simpelthen for dårligt, at de skal ligge på samme tid.

Løb Dato Land Bane
1 26. marts Australien Albert Park
2 2. april Kina Shanghai
3 16. april Bahrain Bahrain Internal Circuit
4 30. april Rusland Sochi
5 14. maj Spanien Circuit de Catalunya
6 28. maj Monaco Monaco
7 11. juni Canada Gilles Villeneuve
8 18. juni Aserbajdsjan Baku City Circuit
9 2. juli Østrig Red Bull Ring
10 9. juli England Silverstone
11 23. juli Ungarn Hungaroring
12 30. juli Tyskland ?
13 27. august Belgien Spa-Francorchamps
14 3. september Italien Monza
15 17. september Singapore Singapore Street Circuit
16 1. oktober Malaysia Sepang
17 8. oktober Japan Suzuka
18 22. oktober USA C.O.T.A
19 29. oktober Mexico Autódromo Hermanos Rodríguez
20 12. november Brasilien Interlagos
21 26. november Abu Dhabi Yas Marina Circuit

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Kevin får besked i Singapore 7 milliarder til Ecclestone »