BMF1 er med helt tæt på, under årets Italienske Formel 1 Grand Prix, hvilket også betyder, at vi er helt tæt på holdene, i pausen mellem de to træninger.
Hos Renault var det tydeligt, at der var travlt i pausen mellem de to træninger, især på Kevin Magnussens bil.
Noget tyder på, at de har fundet nogle af problemerne, da Kevin hurtigt markerede sig som den hurtigste af de to Renault-kørere.
Renault arbejder med Kevins bil, sammen med Kevin
Copyright Allan Haslund
Mens Palmer var solidt parkeret på den sidste plads på resultattavlen, lykkedes det for Kevin at rykke langt op under træningen, for dog at slutte nede bagerst i feltet, som nummer 19. Vigtigt var det dog at notere, at Magnussen var omkring 3 tiendedele sekund hurtigere end Palmer.
Rygter i paddock siger i øvrigt, at Palmer ikke får forlænget sin kontrakt hos Renault, mens alt tyder på, at Magnussen får forlænget sin kontrakt med holdet.
Manor, der er et af de hold der har meget arbejde foran sig her på Monza, fik en lidt anderledes oplevelse her i den italienske park, da Ocon blev afvist af sikkerhedsfolkene ind til Formel 1 paddock området, efter han måtte parkere sin racer ude på banen.
Kørerdragt og hjelm var åbenbart ikke nok!
Manor har dog meldt ud over Twitter, at han er kommet ind!
Klargøring af Manor raceren
Copyright Allan Haslund
Ocon ude i garagen hos Manor
Copyright Allan Haslund
De noget højere temperature end det vi så i første træning, lader til at have hjulpet Ferrari mere end Mercedes.
Luften var 30 grader, mens asfalten var 41 grader.
Sebastian Vettel, der i går udtalte, at en sejr her, sammen med Ferrari, nærmest vil være større end da han vandt sit første Formel 1 Grand Prix her, tilbage i 2008, lå længe helt tæt på Mercedes racerne med en tid der var under 2 tiendedele sekund efter Rosberg, hvilket lover godt for løbet.
Räikkönen var yderligere 2 tiendedele nede i forhold til Vettel,
Ferrari på rundtur på Monza banen - Sebastian Vettel på den gamle oval
Copyright Monzanet.it
Red Bull, der var lidt udfordret i første træning, var lidt tættere på Ferrari, men Max Verstappen var fortsat 3 tiendedele sekund efter Räikkönen, mens Ricciardo var yderligere 3 tiendedele nede i forhold til Verstappen på 6. pladsen.
Relativt tideligt i den anden træning, meldte Alonso tilbage, at hans kobling ikke tog rigtigt fat, hvilket fik holdet til at hente ham for enden af pitlane.
Det fik holdet dog løst, så vi så spanieren helt oppe som nummer 7, mens Button var med til at understrege, at McLaren er på vej i den rigtige retning, da han placerede sin racer ind som nummer 10.
Williams, der de seneste to år har lykkedes med at få en kører på podiet, Felipe Massa som nummer 3 begge år, ser ikke rigtigt så stærke ud her, selvom der næppe er tvivl om, at Massa vil give rigtigt meget for at gentage dette resultat, her i hans sidste italienske Grand Prix.
Bottas kunne kun hive en 8. bedste tid ud af Williams raceren, mens Massa var nede som nummer 11.
Det mindste hold på gridden, er utvivlsomt Manor Racing, men de viser virkelig stor styrke.
Meget roste Ocon, havde som tidligere beskrevet problemer med raceren, men Wehrlein i den anden Manor racer, viste gode takter og placerede sig oppe som nummer 16.
Manor har forventninger om, at de har en chance for at komme videre til Q2, hvilket er stort for dem.
Sauber klarede sig også ret godt. Især Ericsson viste, at holdet har haft stor glæde af at få tilført kapital, da han fik Sauber raceren rundt på banen i 15. hurtigste tid.
3. frie træning bliver især spændende, set med danske øjne, da Kevin viste enorm fremgang fra første til anden træning. Palmer ser sat ud!