Vettel: Jeg er ikke så hadet som troet

Under pressemødet i går spurgte BMF1 Vettel om hans udsigter til sejr søndag, samt tanken om at vinde i rødt på Monza - Det fik ham til at tænke

Sebastian Vettel . Copyright Ferrari Media

Af: Nadia Enevoldsen (ne@bmf1.dk) d. 2/9 2016 klokken 11:09

Gårsdagen bød på pressemøde med blandt andet Vettel, som var i skudlinjen for mange spørgsmål. BMF1 fik chancen for et enkelt spørgsmål blandt de mange journalister og benyttede muligheden til en tur ned ad mindernes allé:

Nadia: "Vettel, du vandt i 2008 på Monza som den yngste kører nogensinde til at vinde et løb dengang. Kan du vinde på søndag, og i så fald vil følelsen af rød hjemmebanesejr være større?"

Vettel fik ét stort smil på læberne, da han mindes sin første sejr:

"Ens første løb skiller sig altid ud fra det andre, men sidste år på podiet fandt jeg ud af, at jeg faktisk ikke var så hadet, som jeg gik og troede - Folk klappede faktisk af mig, så jeg ser frem til næste gang," fortæller han og griner:

"Det har altid været en drøm at vinde i rødt på hjemmebane, så det er noget, jeg virkelig håber på kan ske," fortsætter Vettel, som han ser mere betænksom ud ift. om det mon egentlig bliver federe end den første sejr.

Sebastian Vettel var positiv torsdag
Copyright Ferrari Media


Han er dog ikke over-optimistisk omkring weekenden, men tonen er positiv hele vejen igennem:

"Jeg tror, vi har gode chancer denne weekend. Vi fik et comeback på SPA, og jeg har en god følelse af weekenden. Det hjælper også med den massive support, der er hernede."

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Kimi og Seb skal mødes med chefen Bruno: Massa burde tage til WEC »