Max Verstappen er som bekendt en kører som går lige til stregen og nogen gange går han, altså også lidt over. Det gør han i hvert fald, hvis man spørger nogen af hans kollegaer. I weekenden gik det ud over de to Ferrari-kørere som var på radioerne flere gange for, at bede deres team om, at få FIA til at kigge på sagen og straffe den unge hollænder. FIA har sikkert også kigget det hele igennem, men de gav Max Verstappen en straf. Det kan der naturligvis være mange gode grunde til, men spørger man Jacques Villeneuve, så der det fordi de holder hånden over unge Max.
Max Verstappen.
Copyright Red Bull Contentpool
Den tidligere verdensmester mener nemlig, at FIA godt kunne tænke sig, at gøre Verstappen til deres næste store stjerne og det bliver han jo ikke, hvis de straffer ham hele tiden.
"Det er FIA som er problemet i denne her sag, det virker nemlig til, at de holder hånden over ham. De vil nemlig gerne have, at han bliver en super stjerne, så derfor vil de ikke straffe ham. Man kan bare se på løbet i Tyskland og duellen med Nico Rosberg. Nico misser sit bremsepunkt og de kommer lidt for langt ud i svinget. FIA vælger så at straffe Nico, for en situation som der ikke var noget ballade ved. Max derimod han bliver ikke straffet selvom han tit har forsøgt, at køre en kører af. Der er noget galt med den måde de ser på tingene på," lyder det fra canadieren.
Jacques Villeneuve, B.A.R Honda 003, 2001
Copyright Ukendt
Jacques Villeneuve er efterhånden blevet 45 år og han har senest deltaget i Formula E-serien. Det er dog hans tid i Formel 1, som mange af os husker ham for. Canadieren var en del i Formel 1-feltet i ti år fra 1996 til 2006 og her lykkedes det ham, at vinde verdensmesterskabet i sin blot anden sæson. Udover VM-titlen blev det til 13 pole positions, 11 sejre og 23 besøg på podiet. Alle Villeneuves sejre kom dog i løbet hans to første sæsoner, mens han hentede sit sidste podie i 2001, da han kørte for BAR-Honda.