Lewis: Alonso burde ikke stoppe

Fernando Alonso har flere gange truet med, at han ville stoppe, hvis næste års biler ikke er sjove at køre. Den beslutning ville dog ikke gøre noget godt for sporten, mener Lewis Hamilton.

Fernando Alonso . Copyright McLaren Media

Af: Kim Kristensen (kk@bmf1.dk) d. 30/8 2016 klokken 16:08

Fernando Alonso er ved at være oppe i årene, så han har flere gange snakket om, at han ville stoppe med at køre Formel 1. Her på det seneste har den tidligere spanske verdensmester snakket om, at han ville stoppe i løbet af, eller efter næste sæson, hvis de nye biler ikke er sjove at køre. Hvis de nye biler bliver kedelige at køre, ville Fernando Alonso nemlig ikke nyde livet i Formel 1, så derfor vil han hellere stoppe, hvis det skulle være sådan.

Fernando Alonso
Copyright McLaren Media


Det ville dog ikke være godt for Formel 1, hvis spanieren stopper, det mener hans tidligere holdkammerat Lewis Hamilton i hvert fald.

"Mange regner ham forsat for at være en af de bedste kørere i feltet, det er han i hvert fald, hvis du spørger mig. Derfor vil ja håbe at McLaren snart giver ham en god bil, så jeg kan komme til at køre ræs mod ham igen, sådan for alvor. Jeg vil blive meget ked af det, hvis han vælger at stoppe en gang næste år og jeg ikke kommer til at køre ræs mod ham igen om sejre. Det ville heller ikke være godt for sporten, fordi folk vil jo have at de bedste kan kæmpe mod hinanden," lyder det fra Hamilton.

Lewis Hamilton
Copyright Mercedes AMG GP


Det er efterhånden også ved at være en del år siden, at de to verdensmestre har kørt mod hinanden, men i weekenden genoplevede de en smule af det gamle. Her fulgtes de to nemlig ad op igennem feltet, efter at de begge var startet bagerst i feltet. Deres interne duel endte så godt nok med en sejr til Lewis Hamilton, fordi han blev nummer tre i løbet, men Fernando Alonsos resultat er vel et eller andet sted flottere. Fra nummer 22 til 7 i en McLaren, det er nemlig ikke hverdagskost mere.
Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Champagne i sko smager ikke godt FIA holder hånden over Max »