En af de ting som optager mange danske Formel 1-fans i disse tider er, om Kevin Magnussen får lov til at blive hos Renault, eller om han bliver vraget til fordel for en anden. Den situation er fortsat uafklaret, men det behøver den ikke være meget længere. Renault teamchef Fred Vasseur har nemlig været ude at sætte en deadline på, til hvornår teamet regner med at have styr på deres køre line-up til den kommende sæson.
Kevin Magnussen
Copyright Renault Sport
Vasseur har nemlig sagt, at han regner med at det hele er på plads i løbet af september måned.
"Vi er nødt til at være åbne over for alle muligheder, når det kommer til vores køre line-up. Derfor vil vi snakke det hele igennem i løbet af september, så vi kan finde ud af, hvad vi gør. Jeg regner dog med at vi også finder en løsning i den kommende måned, så vi kan få det hele på plads og skabt noget ro omkring holdet," lyder det fra Renault chefen.
Kevin Magnussen og Jolyon Palmer
Copyright Renault Sport
Lige pt. er det som bekendt Kevin Magnussen og Jolyon Palmer som køre for Renault, men der har været mange rygter om, at den ene eller måske dem begge er væk, når 2017 sæsonen går i gang. Der går nemlig rygter om at teamet skulle være interesseret i at hente folk som Sergio Perez, Valtteri Bottas, Stoffel Vandoorne, eller måske sætte deres test og reservekører Esteban Ocon i bilen, hvis han gør det godt hos Manor Racing resten af sæsonen. Så mulighederne er mange og det bliver spændende at se, hvilke nyheder september byder på.