Alonso: Doktoren er min inspiration

Fernando Alonso har prøvet det meste i Formel 1, men han har ikke tabt gnisten, fordi han ser op til en anden sportsman, som har bevist at man sagtens kan sætte de unge knægte på plads selvom man er blevet gammel.

Fernando Alonso og Valentino Rossi . Copyright Ferrari Media

Af: Kim Kristensen (kk@bmf1.dk) d. 20/8 2016 klokken 13:08

Fernando Alonso er med sine 35 år en af feltets mest rutinerede kørere, sammen med Jenson Button, Felipe Massa og Kimi Räikkönen. Spanieren har dog prøvet lidt mere end de andre, fordi han har hentet to verdensmesterskaber, som godt nok ligger ti år tilbage. Derfor kunne man måske tro, at en stjerne som Alonso ville have tabt gnisten på nuværende tidspunkt, men det har han ikke. Fernando Alonso har nemlig fundet en stor inspirationskilde i MotoGP legenden, geniet, doktoren, ja kært barn har mange navne, men hans borgerlige navn er Valentino Rossi.

Ferraris Fernando og Felipe og Ducatis Valentino Rossi og Nicky Hayden
Copyright Ferrari Media


Den italienske stjerne fra Urbino har nemlig bevist, at man sagtens kan være ældre end 35 år og stadigvæk give de unge baghjul i ny og næ og det er altså den motivation, som holder Fernando Alonso kørende.

"Jeg mener ikke min tid i Formel 1 er ovre, jeg mener faktisk aldrig jeg har været bedre end jeg er nu. Det mener jeg fordi nu ved jeg mere om bilen og jeg kan få mere ud af den, end jeg kunne for nogle år siden. Jeg har også en kontrakt for næste sæson, så jeg tager det hele meget stille og roligt. Det har været nogle svære sæsoner, hvor jeg ikke har kunne kæmpe med om mesterskabet, men sådan en periode har en legende som Valentino Rossi jo også haft og nu kæmper han med igen. Derfor er han en stor inspiration for mig," lyder det fra Fernando Alonso.

Valentino Rossi i F2008
Copyright Ferrari Media


For dem som ikke ved hvem Valentino Rossi er, så er han en kæmpe legende på to hjul. Han startede sin karriere i 1996 og har intet mindre end ni verdensmesterskaber bag sig, hvoraf de syv er i den store motorcykel klasse. Rossi kom slemt til skade med sit ben i 2010, hvilket startede en nedtur, hvor han fik en tredjeplads og derefter kørte han tre sæsoner uden at være på podiet når sæsonen var forbi.

Nu har han så fundet sig selv igen og han er blevet nummer to i mesterskabet de seneste to sæsoner, hvor han tabte mesterskabet på sidste dagen i sidste sæson. Han har bevist at man kan komme tilbage selvom man er gammel, så en god inspiration at have, hvis man hedder Fernando Alonso.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Kevins skæbne afgøres i september Det tekniske hjørne: Udstødning »