Se Ocons nummer her!

Esteban Ocon er ny mand hos Manor Racing og her kan I se det nummer, som den unge franskmand skal køre med - og hvorfor.

Renault præsentation 2016 . Copyright Bil Magasinet BMF1

Af: Kim Kristensen (kk@bmf1.dk) d. 15/8 2016 klokken 18:08

I sidste uge kom det frem, at Esteban Ocon skal afløse Rio Haryanto hos Manor Racing. Det betyder naturligvis også, at franskmanden skal have et nummer på sin bil, et nummer som nu er blevet offentliggjort. Ocon skal nemlig køre med nummer 31, hvilket er lidt af en overraskelse, fordi han før har benyttet sig af nummer 45. Franskmanden har som bekendt testet for Renault i nogle af de første frie træninger og det er i den forbindelse, at han har benyttet sig af nummer 45.

OPDATERING. Ocon afslører i et tweet hvorfor han har valgt nr 31. Ocon havde nr 31 da han vandt sit første franske mesterskab i go-cart.




Esteban Ocons nummer
Copyright Manor Racing


Udover testene for Renault, så har Ocon også testet for Mercedes i nogle af in-season testene. Den unge franskmand er nemlig ejet at Mercedes, hvilket også er derfor han nu skal køre for Manor, som får deres motorer fra de tyske sølvpile. Her skal Ocon være teamkammerat med et andet Mercedes-talent, nemlig Pascal Wehrlein og det bliver spændende at se de to konkurrere mod hinanden.
Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Hamilton og Rosberg er tidskrævende Gode nyheder om Schumacher »