Det har hele tiden været planen at halo anordningen først skal monteres på Formel 1-bilerne, når 2018 sæsonen går i gang. FIA forsøgte dog at få den indført allerede fra den kommende sæson, men den plan mislykkedes. Det er der nogen som er glade for, eksempelvis Red Bull Racing, som hele tiden har været modstander af den. Der findes også kørere som bl.a. Lewis Hamilton som synes det er bekymrende, at man har udskudt indførslen af sikkerhedsanordningen, men der findes dog også dem midt i mellem og den gruppe tilhøre Felipe Massa.
Felipe Massa
Copyright Williams F1
Brasilianeren har selv været udsat for en af de berygtede hovedskades situationer, som halo skal sætte en stopper for, så han er naturligvis fortaler for, at den skal indføres. Han mener dog også, at det ville være for tidligt at gøre det i 2017, fordi anordningen ikke er blevet testet nok.
"Jeg kan ikke rigtig svare på om det er rigtig eller forkert, at udskyde indførslen af halo, fordi jeg har ikke prøvet at køre med den. Den er dog ikke blevet testet meget, den er jo kun blevet brugt på installations omgange og det dur ikke, den skal testes ordentligt under rigtige omgange, hvor man køre stærkt. Halo kan måske være et skridt i den rigtige retning når man tænker på sikkerhed, men det ved vi ikke før vi har testet den ordentligt," lyder det fra Felipe Massa.
Sebastian Vettel med halo
Copyright Ferrari Media
Ind til videre er der kun tre kørere som har kørt med halo og de tre er Sebastian Vettel og Kimi Räikkönen, som køre for Ferrari og det er jo som bekendt de stejlende hingste fra Maranello som har udviklet halo anordningen. Den sidste kører som har kørt med den er Pierre Gasly som havde den monteret på sin Red Bull-racer på Silverstone, da der blev kørt in-season test der over. Reaktionen fra alle tre har været at anordningen ikke skader udsynet, men som Felipe Massa siger, så er den heller ikke blevet testet på "rigtige" omgange, men kun installations omgange og det dur ikke.