Det er de blevet enige om

FIA, Folkene bag Formel 1 og strategigruppen har som bekendt holdt møde i dag og her kan I få et overblik over de ting de er blevet enige om.

McLaren pitvæg . Copyright McLaren Media

Af: Kim Kristensen (kk@bmf1.dk) d. 28/7 2016 klokken 20:07

Alle de herre som har noget at skulle sige i Formel 1, har været til møde i Geneve i dag. Her er de blevet enige om en masse ting og her får I en gennemgang af de regelændringer og procedurer, som de er blevet enige om, eller næsten enige.

1: Man har valgt at ændre proceduren for, hvad man gør med starten når det regner. I år har vi flere gange oplevet at feltet er startet bag ved safety caren når det har været vådt, hvorefter den så er kørt ind og løbet er blevet givet frit, når banen stort set har været tør. Det kommer ikke til at ske mere, fordi fra nu af skulle det gerne være sådan, at feltet starter ud bag ved safety car også kommer de om til startgridden og tager en "normal" start, når banen er tør nok til at det er forsvareligt. Det gør, at alle os Formel 1-fans ikke bliver snydt for det drama der altid vil være i starten af et løb.

2: Man har valgt at fjerne radioreglerne helt, eller næsten da. Fra og med det tyske grand prix vil det igen være tilladt at få hjælp og alt så noget over radioen under løbet. Der er kun en undtagelse og det er, at der ikke må være nogen kommunikation når kørerne køre rundt på formationsomgangen, der skal der være stille. Det gør at kørerne fortsat skal klare starten selv.

Det er de ting, som de er blevet enige om, men de talteeftersigende også om en anden ting. Holdene vil nemlig gerne have at man fjerner alt, hvad der hedder straf for at køre uden for banen. Det kan nemlig være svært at vurderer om man drager fordel af det eller ej, hvilket FIA godt kunne følge. Den lovændring er dog ikke vedtaget endnu, da FIA vil have mere tid til at se på den sag.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Ingen halo i 2017 Tysklands GP: 1. frie træning. Dobbelt Mercedes »