Ingen halo i 2017

Så har holdene stemt og besluttet sig for, at halo ikke skal indføres fra og med næste sæson.

Sebastian Vettel med halo . Copyright Ferrari Media

Af: Kim Kristensen (kk@bmf1.dk) d. 28/7 2016 klokken 20:07

Folkene bag Formel 1 har holdt et møde med strategigruppen i dag, hvor de har talt om indførslen af halo anordningen. Efter planen skal halo tages i brug fra og med 2018 sæsonen, men FIA og Formel 1-ledelsen så gerne, at den blev obligatorisk fra og med 2017. Derfor har man i dag stemt om, hvad der skulle ske og her er det blevet besluttet at halo ikke bliver indført fra og med næste sæson. Der var nemlig flere der var skeptiske omkring indførslen af halo, men et team var mere skeptisk end de andre.

Red Bull tester Halo
Copyright Red Bull Media


Red Bull Racing har hele tiden været kritiske overfor anordningen og det har hele tiden været deres plan at stemme imod, hvilket de da også gjorde. Grunden til det er, at Christian Horner og teamet ikke er den store fan af halo, de vil nemlig hellere have deres egen aero-skærm, den såkaldte canopy. Den har FIA dog valgt at se borte fra, da de mener at halo er den bedste løsning til at løse problemet med hovedskader. Canopyen har nemlig det store problem, at den dækker mere af bilen end halo gør, hvilket gør det sværere for kørerne at komme ud af bilen, hvis der skulle ske et uheld.

Red Bulls canopy-skærm
Copyright Red Bull Contentpool


Det faktum at holdene stemte imod halo i dag, ændre dog ikke ved planerne om at få den indført i 2018. Man har nemlig besluttet, at man vil teste anordningen mere i næste sæson, så man er 100% klar til at kunne tage den i brug når 2018 sæsonen begynder. Det vil direkte sige, at den vil blive testet i en stor del af sæsonens 1. frie træninger.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Alonso: Det afgør om jeg fortsætter Det er de blevet enige om »