Deres udvikling er bekymrende

Sidste år var der næsten ingen udvikling at spore hos McLaren, men det er der i år og det bekymre Carlos Sainz.

Jenson Button . Copyright McLaren Media

Af: Kim Kristensen (kk@bmf1.dk) d. 26/7 2016 klokken 18:07

Det første comeback år for McLaren-Honda samarbejdet forløb ikke helt efter planen, der var nemlig ikke andet end problemer og til tider meget dårlig stemning. Denne sæson startede heller ikke helt for godt, men efter løbet i Sochi har det været en hel anden snak. Her har teamet fra Woking nemlig haft minimum en bil inde i pointene, i alle løb undtagen to, hvilket er et klart tegn på fremskridt.

Der er faktisk rigtig mange tegn på fremskridt, der er eksempelvis weekendens løb i Ungarn, hvor Fernando Alonso sluttede som nummer syv i alle sessionerne, det viser at McLarens bil var den fjerde bedste bil i det løb.

Jenson Button og Fernando Alonso
Copyright McLaren Media


Dt er dog ikke alle som synes lige godt om den udvikling McLaren er inde, Toro Rossos Carlos Sainz mener det er direkte bekymrende, fordi det betyder de har overhalet hans team inden de får set sig om.

"Weekendens løb var godt for os, fordi vi kunne følge den fart McLaren-racerne havde, så det er vi godt tilfredse med. Jeg tror dog at Hungaroring passede rigtig godt til os, hvilket er direkte skræmmende fordi det betyder at McLaren har overhalet os. Derfor kan det ende rigtig galt, når man ser på den hastighed de har på med hensyn til udviklingen, fordi det kan ende med de fanger os i konstruktørmesterskabet," lyder det fra den unge spanier.

Carlos Sainz
Copyright Red Bull Media


Fernando Alonso sluttede som nævnt som nummer 7 i løbet, mens Carlos Sainz fik kørt sin Toro Rosso ind på 8. pladsen. Det betyder at forspringet mellem de to teams nu er på 7 point, hvilket ikke er meget, når man tænker på at vi kun er halvvejs gennem sæsonen. Derfor kan man ikke gøre andet end at føle med Carlos Sainz, fordi hans bekymring eller frygt, hvis man kan kalde det det, kan nemt blive til virkelighed.

McLaren har nemlig fart på med hensyn til udviklingen og det bliver spændende at se, hvor de er når sæsonen er ovre. Kan de opnå en podieplads i et løb i år? Det bliver svært, men med den fart de har på er det ikke umuligt.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Lewis er ikke en nem holdkammerat Button: Ikke noget holdene skal bestemme »