Juli afgør LH's motor skæbne

Lewis Hamilton har brugt en masse motorer i denne sæson, så de to sidste løb i juli kommer til at afgøre, hvor slemt det bliver for ham resten af sæsonen.

Lewis Hamilton . Copyright Mercedes AMG GP

Af: Kim Kristensen (kk@bmf1.dk) d. 13/7 2016 klokken 13:07

Lewis Hamilton har været noget uheldig med hans motorer, så selvom verdensmesteren er inde i en god stime lige nu, så kan hans sæson hurtigt ende med at blive katastrofal. Briten har nemlig fået skiftet motor, eller vigtige dele på motoren fem gange i denne sæson, hvilket betyder at han vil blive straffet hårdt næste gang Mercedes bliver nødt til at skifte hans motor. I Formel 1 er det nemlig sådan at kørerne bliver hårdt straffet så snart den sjette motor eller vigtig motordel bliver taget i brug.

Lewis Hamilton
Copyright Mercedes AMG


Derfor mener Mercedes at de to næste løb bliver vigtige, fordi de kommer til at afgøre om briten skal have skiftet motor og dermed modtage en straf.

"Vi har ikke taget en beslutning endnu, fordi vi forsøger at få undgå straffen. Lige nu ser det dog ud til, at vi kan blive nødt til at tage den straf, men vi ved det ikke endnu. Vi bliver nødt til at se tiden an, i løbet af de to næste løb også tager vi en beslutning enten under eller efter sommerpausen i august," lyder det fra Toto Wolff.

Lewis Hamilton
Copyright Mercedes AMG


Der mangler fortsat 11 løb i denne Formel 1-sæson, så det virker usandsynligt at briten ikke skal skifte motor på et tidspunkt, hvilket også er det Toto Wolff antyder lidt. Derfor spekuleres der i om Mercedes kunne finde på, at skifte verdensmesterens motor til løbet på Spa i slutningen af august. Spa er nemlig en bane med nogle lange langsider, så derfor ville det være godt for Hamilton, hvis han havde en sprit ny motor, med masser af power til den bane. Det er dog kun spekulationer fra forskellige medier.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Leclerc savner Bianchi Silverstone test dag 2: Kimi på toppen »