• Forside

Renault: Dækskifte gav bonus

Fernando Alonso og Giancarlo Fisichella sluttede på henholdsvis tredje- og fjerdepladsen, og skal dermed starte lige efter Renaults rivaler i kampen om mesterskaberne.

Af: Jesper (jwk@bmf1.dk) d. 26/8 2006 klokken 19:08

I går fredag havde de to Renault-kørere Fernando Alonso og Giancarlo Fisichella store problemer med gryning af deres dæk. Dette fik holdet til at skifte til den anden dæktype, som Michelin tilbød. Det valg har holdet ikke fortrudt.

Vejret i dag var lidt køligere (33 grader) end forventet, men man forventer, at i morgen vil temperaturerne være højere, og dermed vil der ikke kun blive stillet store krav til kørernes fysik men også til dækkenes holdbarhed. Det er forhold, som Renault forventer vil vøre til Michelin-dækkenes fordel.

Her følger reaktionerne fra Renault på resultatet af kvalifikationen:

Fernando Alonso (3. plads, 1:27.321):

"Tredjepladsen var et godt resultat for mig i dag. Vi vidste, vi ikke ville have nok til at slå Ferraris pakke over én omgang på tid, men vi tror på holdbarheden af Michelin-dækkene, og hvad de kan bringe os i løbet. Vores forberedelser har været fokuseret på løbet siden i går morges, så det er et godt resultat for os at være så langt fremme i kvalifikationen.

Jeg tror, det vil blive en spændende start på løbet, og at vi vil se en gruppe af biler kører sammen på de første omgange. Men vi ved også at den vigtigste ting i morgen vil være at komme i mål, at få point med hjem i begge mesterskaber."


Fernando Alonso under kvalifikationen til Tyrkiets Grand Prix

Giancarlo Fisichella (4. plads, 1:27.564):

"Vi vidste hele weekenden, at Ferrari ville være hurtig, og at det ville blive en svær kamp at komme på forreste række, men vi er i den næstbedste position. Bilen føltes meget bedre i dag på den anden type Michelin-dæk. Den var let at køre, og ydelsen var ensartet over længere stræk. Vi ved, at det vil blive et svært løb i morgen, men vi vil kæmpe hele vejen."


Renault kører i Tyrkiet med en ny bemaling skabt af den rusiske designer Andrey Sharov

Pat Symonds (Chefingeniør):

"Begivenhederne gik stort som planlagt for os. Vi valgte at skifte til den anden dækspecifikation efter vores problemer i går, og det er uomtvistelig blevet bekræftet at være den rigtige beslutning. At foretage skiftet gav bilen en god, kørbar balance, som det lykkedes os at fintune under træningen denne formiddag, mens vores kørsel på ældre dæk bekræftede at dækkene vil være holdbare i morgendagens løb.

Ferrari har været hurtige hele weekenden, og var det bestemt også i kvalifikationen. Jeg synes, det virker som om, de har en fordel på den første omgang, men vi har set magtbalancen skifte på en nat allerede i denne sæson. Startende fra anden række gør, at vi er i den rette position til at kæmpe hårdt med dem om sejren."


Denis Chevrier og Pat Symonds

Denis Chevrier (Motorchef):

"Jeg synes, vi kan betragte dette som en stærk holdindsats, med os selv og Ferrari stående ud som de to hold, som det er lykkes for at få deres kørere til at præstere lige godt i front af gridden. Vi er klart udfordrene til morgendagens løb, men startende fra anden række, betyder vi vil være i en direkte kamp med Ferrari fra åbningsomgangene.

Begge motorer virkede til at yde normalt gennem kvalifikationen. Giancarlo følte sin enhed måske var lidt nede i ydelse, men vi kunne ikke se noget på telemetrien under sessionen. Selvfølgelig vil vi kigge dataene nøje igennem denne aften for at være sikre. Nu bliver vi nød til at vente og se, hvordan forskellige løbsstrategierne vil udspille sig ..."