Med en super runde i de allersidste sekunder af dagens kvalifikation lykkedes det Felipe Massa at komme forbi Michael Schumacher, der ellers havde virket suveræn indtil da. Det blev også afsløret, at Renault måske ikke er helt så handikappet af forbuddet mod deres massedæmpere, idet de tog anden række med Alonso bare én tiendedel efter sin rival.
Ellers bød kvalifikationen som sædvanlig på op og nedture. Alt det kan du læse om i vores referat af begivenhederne.
INDLEDNING:
Der er nu kun ganske kort tid til at kvalifikationen til Tyrkiets Grand Prix går i gang. Temperaturerne er som ventet steget lidt siden formiddagens træning, så det nu er 33 grader i luften og 51 grader på asfalten.
Den hurtigste pole på banen er 1:26.797 sat af Kimi Räikkönen sidste år, men den hurtigste tid på banen er 1:24.770 sat af Juan Pablo Montoya under selve løbet.
Husk også at læse vores
optakten til denne kvalifikation.
Felipe Massa, Michael Schumacher of Fernando Alonso til pressekonferencen
Nedenfor følger vores referat af begivenhederne i de tre afdelinger.
1. UDSKILDNING:
Første mand ude er Tiago Monteiro (Midland), og han bliver hurtigt efterfulgt af Yamamoto (Super Aguri) og den førende i mesterskabet Fernando Alonso (Renault). Derfeter kommer der yderligere en række kørere på banen.
Monteiro sætter med tiden 1:30.255 kvalifikationens første tid. Det bliver dog næppe nok til at gå videre med.
I den forbindelse forventes Alonsos tid at være mere interessant, men han kører kun i tiden 1:29.087, hvilket er næsten to sekunder langsommere end den tid, Michael Schumacher (Ferrari) kørte i i formiddags.
Næste man i front er Jarno Trulli (Toyota), der kører i tiden 1:28.926. Det er altså ikke fantomtider, der lægges ud i. Christian Klien klemmer sig lidt efter ind mellem Trulli og Alonso.
Så er Michael Schumacher på vej rundt, og han er hurtigst i første sektor med syv tiendedele. Han øger med yderligere godt et halvt sekund i den anden sektor, og med tiden 1:27.385 er han helt sikker på at gå videre.
Kimi Räikkönen (McLaren) kommer over stregen kort efter i den næstbedste tid 8,5 tiendedele efter Schumacher. Den placering får han dog kun lov til at holde, indtil Nick Heidfeld (BMW) kommer forbi.
Felipe Massa er næste seriøse bud på en udfordre til bedste tid, og han kører meget stærkt. Efter anden sektor er han mere end to tiendedele hurtigere end Schumacher – skal han under 1:27? Nej, det gør han ikke, men det er stadig nok til at tage førstepladsen.
Vitantonio Liuzzi på Istanbul Speed park lørdag 2006
Med tre minutter igen har Giancarlo Fisichella (Renault) og Robert Kubica (BMW) endnu ikke sat en tid, men førstnævnte er bare få meter fra at få sin første tid, hvilen rækker til en tredjeplads.
Så er der bare ét minut igen – er der nogen der lige kan nå at trække rumpen over vandskorpen? Nico Rosberg har endnu ikke kvalificeret sig til den næste udskilning. Han er dog ude på en hurtig omgang – er det nok? Ja, han rykker op på 14. pladsen, men det er kun med hiv og sving.
David Coulthard er også i problemer. Med tiden udløbet er han ude i et sidste forsøg. Hvis han klarer det, så ryger Christian Albers ud. Nej, han klarer det ikke, hvilket må være en stor skuffelse.
Dermed er David Coulthard (Red Bull), Scott Speed (Toro Rosso), Vitantonio Liuzzi (Toro Rosso), Tiago Monteiro (Midland), Sakon Yamamoto (Super Aguri) og Takuma Sato (Super Aguri) ude. Den eneste overraskelse blandt dem er Coulthard.
Nr. |
Kører |
Hold |
Dæk |
Bedste tid |
Omgange |
1. |
Felipe Massa |
Ferrari |
B |
1:27.306 |
3 |
2. |
Michael Schumacher |
Ferrari |
B |
1:27.385 |
3 |
3. |
Ralf Schumacher |
Toyota |
B |
1:27.668 |
6 |
4. |
Fernando Alonso |
Renault |
M |
1:27.861 |
6 |
5. |
Giancarlo Fisichella |
Renault |
M |
1:28.175 |
3 |
6. |
Nick Heidfeld |
BMW Sauber |
M |
1:28.200 |
3 |
7. |
Robert Kubica |
BMW Sauber |
M |
1:28.212 |
3 |
8. |
Jenson Button |
Honda |
M |
1:28.222 |
6 |
9. |
Kimi Räikkönen |
McLaren |
M |
1:28.236 |
3 |
10. |
Christian Klien |
Red Bull |
M |
1:28.271 |
6 |
11. |
Mark Webber |
Williams |
B |
1:28.307 |
6 |
12. |
Pedro de la Rosa |
McLaren |
M |
1:28.403 |
5 |
13. |
Rubens Barrichello |
Honda |
M |
1:28.411 |
6 |
14. |
Jarno Trulli |
Toyota |
B |
1:28.549 |
6 |
15. |
Nico Rosberg |
Williams |
B |
1:28.889 |
6 |
16. |
Christijan Albers |
Midland F1 |
B |
1:29.021 |
6 |
Ikke kvalificeret til næste afdeling |
17. |
David Coulthard |
Red Bull |
M |
1:29.136 |
7 |
18. |
Scott Speed |
Toro Rosso |
B |
1:29.158 |
9 |
19. |
Vitantonio Liuzzi |
Toro Rosso |
B |
1:29.250 |
8 |
20. |
Tiago Monteiro |
Midland F1 |
B |
1:29.901 |
8 |
21. |
Sakon Yamamoto |
Super Aguri |
B |
1:30.607 |
7 |
22. |
Takuma Sato |
Super Aguri |
B |
1:30.850 |
5 |
Resultat af den første udskildning
2. UDSKILDNING:
Sidste mand til at sætte en tid i den første afdeling, Robert Kubica, er den første mand til at køre ud af pitten i den anden udskildning. BMW har tit været hurtige i træningerne, mens de ikke altid har været i stand til at bære farten med over i kvalifikationen.
Det ser til gengæld ganske fornuftigt ud for Kubica, der kommer rundt i tiden 1:27.861, hvilket er et halvt sekund hurtigere end i den første afdeling. Det er endda på trods af, at han mistede noget tid i den sidste kurve.
Nick Heidfeld er næste mand rundt, og han viser, at BMW bestemt har noget for med sig. Han kører i tiden 1:27.286, hvilket er den hurtigste tid indtil nu i kvalifikationen.
Det lader dog til, at tiderne generelt bliver noget bedre i denne afdeling. Ralf Schumacher kommer rundt i tiden 1:27.062.
Fernando Alonso viser også tænder og bliver weekendens første mand under 1:27. Kan Michael Schumacher svarer igen på det? Måske, han er i hvert fald klart hurtigere i den første sektor, og han fortsætter med at øge. Hans tid bliver1:25.850!! Han er mere end ét sekund hurtigere end Alonso.
Så er det kun Massa og Fisichella, der ikke har sat nogen tid, men begge er ude af pitten, og Massa på vej rundt. Massa kommer rundt i tredjebedste tid, tre tusindedele foran Ralf Schumacher men 1,2 sekunder efter sin holdkammerat.
Rubens Barrichello fik lidt mere tid til at se TV end ønsket.
Blandt dem der endnu ikke er gået videre er Jarno Trulli, Pedro de la Rosa (McLaren) og Rubens Barrichello (Honda). Nico Rosberg er også blandt dem, men han er på første mellemtid hurtigere end 10. pladsen, hvilket han dog sætter til i anden sektor. Kan han klare det? Nej, det går ikke, og han er ude.
Jenson Button sætter efter uret har nået nul den næstbedste tid, hvilket dog ikke har den store betydning ud over selvtilliden, idet han allerede var blandt de ti bedste, men hans holdkammerat (Barrichello) klarede den ikke.
Nr. |
Kører |
Hold |
Dæk |
Bedste tid |
Omgange |
1. |
Michael Schumacher |
Ferrari |
B |
1:25.850 |
6 |
2. |
Jenson Button |
Honda |
M |
1:26.872 |
12 |
3. |
Fernando Alonso |
Renault |
M |
1:26.917 |
9 |
4. |
Felipe Massa |
Ferrari |
B |
1:27.059 |
6 |
5. |
Ralf Schumacher |
Toyota |
B |
1:27.062 |
9 |
6. |
Kimi Räikkönen |
McLaren |
M |
1:27.202 |
9 |
7. |
Nick Heidfeld |
BMW Sauber |
M |
1:27.251 |
9 |
8. |
Giancarlo Fisichella |
Renault |
M |
1:27.346 |
8 |
9. |
Robert Kubica |
BMW Sauber |
M |
1:27.405 |
9 |
10. |
Mark Webber |
Williams |
B |
1:27.608 |
12 |
Ikke kvalificeret til næste afdeling |
11. |
Christian Klien |
Red Bull |
M |
1:27.852 |
12 |
12. |
Pedro de la Rosa |
McLaren |
M |
1:27.897 |
11 |
13. |
Jarno Trulli |
Toyota |
B |
1:27.973 |
12 |
14. |
Rubens Barrichello |
Honda |
M |
1:28.257 |
12 |
15. |
Nico Rosberg |
Williams |
B |
1:28.386 |
12 |
16. |
Christijan Albers |
Midland F1 |
B |
1:28.639 |
12 |
Resultat af den anden udskildning
Jarno Trulli i Tyrkiet 2006
SUPER POLE:
Kørerne er nu ved at være klar til tage hul på de sidste 15 minutter, der skal afgøre hvordan de ti forreste pladser på gridden skal fordeles. Indtil nu har Michael Schumacher været i en klasse for sig mere end et sekund hurtigere end de næsthurtigste, men kan han tage det med sig over i den afdeling, hvor det virkelig gælder?
Bilerne holder på én lang række, da der bliver givet grønt lys for at køre ud. Det er Jenson Button der fører an efterfulgt af Robert Kubica og de to Ferrari-kørere. Schumacher vælger dog at overhole Kubica og "sætter jagten ind" på Button.
Banetemperaturen er faldet en del siden starten af kvalifikationen. Den er nu nede på 45 grader, hvilket kan være nok til at forrykke styrkeforholdet mellem de forskellige dæktyper for ikke at snakke om de to dækmærker.
Kørerne har nu taget hul på de sidste ti minutter. Michael Schumacher har den bedste tid foran Felipe Massa, Jenson Button og Ferando Alonso. Omgangstiderne ligger fra 1:29 til 1:33.
De første til at gå i pit og få friske dæk på er de to Renault-kørere. De bliver hurtigt efterfulgt af Kimi Räikkönen. Lad os se, hvad tider, de kan komme ned på.
Omgangen efter kommer der yderligere fem kørere i pit. Nu er finalen gået i gang.
Alonso bliver første mand til at sætte en seriøs tid. Den bliver 1:28.071, men han bliver med det samme sat tilbage på andenpladsen af Fisichella, der sætter tiden 1:27.878. Räikkönen kommer rundt i 1:28.347.
Michael Schumacher bremser for sent og ryger kortvarigt af banen. Det er dog nok til at han opgiver forsøget og kører tilbage i pitten for at få friske dæk på.
Det giver Felipe Massa mulighed for at indtage scenen, og det gør han godt. Han sætter bedste tid med 1:27.307.
Radiokommunikationen mellem Fisichella og Renault-pitten afslører, at han har lidt problemer med motoren. De spørger ham om, hvor på banen den føles sløv.
Så prøver Schumacher igen. Han er lidt efter Massa på vej rundt, men han henter det i de to sidste sektorer, og slutter med tiden 1:27.284 på førstepladsen. Lige nu virker det urealistisk, at der er nogen, der kan true Ferrari, men vi har førhen set, hvordan der bliver trukket en kanin op af hatten til sidst.
Og det er vidst ved at ske igen! Alonso er hurtigst af alle i første sektor. Han sætter dog noget til i den midterste, hvor Massa i stedet sætter en ny rekord. Massa snupper pole! Alonso tager tredjepladsen.
Fantastisk præstation af Felipe Massa og han bliver behørigt klappet af hos Ferrari-mekanikeren. Det er den første pole i sin Formel 1-karriere.
Dermed er kvalifikationen slut. Resultatet af den sidste afdeling afslører ikke de overraskelser, hvilket du se her under. Hele resultatet finder du
her.
Nr. |
Kører |
Hold |
Dæk |
Bedste tid |
Omgange |
1. |
Felipe Massa |
Ferrari |
B |
1:26.907 |
17 |
2. |
Michael Schumacher |
Ferrari |
B |
1:27.284 |
17 |
3. |
Fernando Alonso |
Renault |
M |
1:27.321 |
20 |
4. |
Giancarlo Fisichella |
Renault |
M |
1:27.564 |
19 |
5. |
Ralf Schumacher |
Toyota |
B |
1:27.569 |
20 |
6. |
Nick Heidfeld |
BMW Sauber |
M |
1:27.785 |
20 |
7. |
Jenson Button |
Honda |
M |
1:27.790 |
23 |
8. |
Kimi Räikkönen |
McLaren |
M |
1:27.866 |
19 |
9. |
Robert Kubica |
BMW Sauber |
M |
1:28.167 |
20 |
10. |
Mark Webber |
Williams |
B |
1:29.436 |
22 |
Resultat af super pole
Optakt
Vil du vide mere om Istanbil Speed Park så tag et kig på vores
omfattende optakt, der går i dybden med den aktuelle situation, teknik, banen og dens historie.
TV-tider:
Du kan tjekke TV tiderne i vores.
sædvanlige oversigt, der denne gang er lidt usædvanlige.
SMS
Har du ikke mulighed for at se kvalifikationen eller løbet, kan du få tilsendt de første ti placerede via vores SMS -service. Vi er de eneste i Danmark der tilbyder SMS med kvalifikationens- og løbsresultatet. Tjek derfor hvordan du
tilmelder dig.
Jenson Button under den frie træning i Tyrkiet.